Annonce
Sydjylland

Fiskeri af invasiv østersart: Modtagecenter oprettes ved Vadehavet

Der sættes nu 150.000 kroner af til et nyt østersmodtagecenter ved Vadehavet. Arkivfoto
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) sætter nu handling bag ordene om at tillade østersfiskeri i Vadehavet. 150.000 kroner sættes af til at oprette et modtagecenter, hvor fiskerne kan lave prøver lokalt.

Stillehavsøsters: 150.000 kroner er på vej til østersfiskeriet i Vadehavet. Det er fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), som har sat pengene af til at oprette et østersmodtagecenter ved Vadehavet. Centeret skal fungere som et sted, hvor fiskerne kan få taget lokale prøver af deres fangst, men også udnytte østersfiskeriet kommercielt.

- Med modtagecenteret forbedrer vi mulighederne for østersfiskeri i Vadehavet, og sammen med Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden skaber vi en samlet fortælling om skaldyrsturisme i Danmark – fra Limfjorden i nord til Vadehavet i syd, fortæller fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

Det bliver Foreningen Muslingeerhvervet, der skal etablere lokalerne, der altså også skal tiltrække besøgende med interesse for østersfiskeri. Midlerne må ikke bruges til prøvetagninger, da det er erhvervet selv, der betaler for dette i lignende centre andre steder i Danmark.

Annonce

Østersmodtagecenter

  • Et østersmodtagecenter er et krav i henhold til Fødevarestyrelsens regler om fødevaresikkerhed. Der er modtagecentre andre steder i landet fx flere steder ved Limfjorden og på østkysten.
  • Stillehavsøsters breder sig i Vadehavet og op langs vestkysten. Den ses nu også i Øresund.
  • Et middel til at begrænse dens spredning i havmiljøet er at fiske den. Der skal tages særlige hensyn til naturen i Vadehavet, som er udlagt som et særligt beskyttet Natura 2000-område.
  • En rapport fra DTU Aqua i februar viste, at der var omkring 72.000 tons stillehavsøsters i Vadehavet.

72.000 tons stillehavsøsters

En nylig rapport fra DTU Aqua viste, at der var omkring 72.000 tons stillehavsøsters i Vadehavet, og det fik ministeren til at åbne op for, at der igen kunne fiskes stillehavsøsters efter et årelangt forbud. Lige nu kører en forsøgsordning, hvor stillehavsøsters må fiskes ved håndopsamling og lette håndholdte redskaber.

Fiskeriet af den invasive østersart har delt vandene, da den på den ene side har risikeret at udrydde eksempelvis blåmuslingen, men på den anden side har det traditionelle fiskeri, hvor man skraber havbunden risikeret at gøre skade på det sårbare Vadehav.

- Udgangspunktet er at tage hensyn til naturen i Vadehavet. Nu skal eksperter afklare, hvor meget der kan reserveres til forbrugere, og hvor meget der skal være til fuglene. Vi skal have forstærket indsatsen for at få plukket stillehavsøsters, fordi de skader Vadehavet. I første omgang har vi givet tilladelse til forsøgsfiskeri med håndholdte redskaber, men vi kigger også efter løsninger på, om man kan få lov til at gøre det med større redskaber, konstaterer Eva Kjer Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce