Annonce
Livsstil

Fiskerikontrol ved Varde Å: Laksefiskere havde styr på modhager og fisketegn

Her ses lystfisker Thomas Thomsen i sin snak med fiskerikontrollør Anders Larsen. PR-foto
Laksefiskeriet blev tjekket forleden, og Fiskerikontrollen var glade - alle overholdt reglerne.

Varde Å: Fiskerikontrollen har været på besøg ved Varde Å, hvor der i øjeblikket fiskes efter vardelaks.

Kontrollen tjekkede, om de mange lystfiskere havde et gyldigt fisketegn, og om de fiskede uden modhager. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse. Forbuddet mod at bruge modhager er til for at skåne fiskene. Der er kvote på laksen. Det betyder, at mange fisk bliver sat ud igen, og uden modhager giver det mindre skader på laksen.

Fiskerikontrollen kunne glæde sig over, at reglerne blev overholdt hos de lystfiskere, de kontrollerede.

Annonce

Fiskerikontrollør Morten Simonsen fortæller:

- Besøget ved Varde Å kunne vi heldigvis konstatere, at alle de fremmødte lystfiskere havde gyldigt fisketegn og styr på reglerne. De havde enten købt kroge uden modhager eller selv trykket dem ind med en tang hjemmefra. Det er vi rigtig glade for, for reglerne er jo til, fordi vi skal passe på fiskene.

Schweizer fangede kæmpe

Fiskerikontrollen fik også en lakseoplevelse med sig hjem sammen med det gode kontrolresultat. Kort før de ankom, havde en lystfisker heldet med sig og fangede en vardelaks på over en meter. Corsin Bursi var taget hele vejen fra Schweiz for at fiske i Varde Å. Efter flere dage i karantæne lykkedes det på førstedagen at fange en vardelaks på hele 115 centimeter og 14,4 kilo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Annonce