Annonce
Esbjerg

Fiskerimuseet har skiftet ud på en stribe poster og flytter fokus: Klar til gigantbyggeri

Klimaet, miljøet og bæredygtighed er nogle af de temaer, der vil blive arbejdet med og formidlet om på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseet har skiftet ud på en stribe poster og ændrer nu på flere områder sammensætningen af videnskabelige og kundevendte ansatte. Fremtidens strategi bygger på FN's Verdensmål, der ser verdenshavene som forudsætning for liv på kloden.

Esbjerg: Seks ledige stillinger er hverken tegn på, at medarbejderne flygter fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, eller at der er råd til en stribe nyansættelser.

Det fastslår direktør David Dupont-Mouritzen fra museet.

- Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt de ansatte på museet viser et godt resultat. Vi er ved at finde det rigtige match mellem mennesker og strategien for museet, siger museumsdirektøren om den udskiftning af personale, der har været de senere år på museet.

Lige nu ændrer museet politik for de ansatte med direkte publikumskontakt, så der i fremtiden satses mere på fastansættelser frem for timeansatte. Dog vil der altid være en del timeansatte svarende til 4-6 årsværk, som kan supplere op i ferier og weekender.

Samtidig ændrer museet fordelingen af videnskabelige medarbejdere, så der bliver to i stedet for tre kulturhistoriske inspektører, til gengæld opnormerer man med en naturhistorisk inspektør, så man også dér bliver to. En inspektør er fratrådt.

Annonce

fISKERI- OG SØFARTSMUSEET

Ledige stillinger - med ansøgningsfrist:
Læs mere på Fimus.dk

  • Ambitiøs eventkoordinatorelev, Administration 30. juni
  • Servicemindede medarbejdere, Fronthouse 15. februar
  • Museumsvært, Formidling 15. februar
  • Shiftleader, Fronthouse 15. februar
  • Kulturhistorisk forsker 23. januar
  • Naturhistorisk inspektør 31. januar

Der var været en ubalance

- Museet har tidligere været domineret af kulturhistoriske aktiviteter - altså fortællingen om erhvervsfiskeri, havnen, de maritime erhverv, handel og offshoreaktiviteter - men der har været en ubalance i forhold til det naturhistoriske område med havet og økosystemerne. Jeg vil gerne styrke det naturhistoriske, så derfor opnormeres området med en inspektørstilling, siger David Dupont-Mouritzen og fortsætter:

- Der er ikke tale om en naturhistorisk forsker, det vigtige er, at vedkommende forstår den viden, der bliver produceret andre steder i samfundet, og at vedkommende kan producere viden sammen med andre virksomheder og forskningssteder. Sammen med biolog Charlotte Bie Thøstesen skal den nyansatte arbejde ud fra FN's 14. verdensmål om at sikre livet i havet. Vi har valgt at arbejde ind i det naturhistoriske felt med afsæt i verdensmålet. Det er svært at adskille hav og klima, og vi vil have en mere holistisk tilgang, hvor vi for eksempel ikke kun forklarer, hvordan muslinger filtrerer plankton, men i højere grad skaber en forståelse for hvordan klimaforandringer og menneskelig aktivitet påvirker havets økosystem.

Havet skal ikke kun ses som et levested for dyr og planter, men som en central del af jordens økosystem og en forudsætning for menneskers eksistensgrundlag.

Jobbet som kulturhistorisk inspektør er en forskerstilling, hvor forskningen sker ved SDU med udgangspunkt i danske og internationale forskernetværk og via formidling gennem foredrag, debatindlæg, kronikker, udstillinger, populærvidenskabelige artikler, podcasts og film.

Attraktive stillinger

Der sker ikke en opnormering af det publikumsvendte personale. Museet har ikke genbesat stillinger her over vinteren, så man nu kan omlægge til flere fastansatte og forberede sig på sommerens højsæson.

David Dupont-Mouritzen er sikker på, at inspektørstillingerne er meget attraktive.

- Der er få faste stillinger, hvor man kan få lov til at fordybe sig, og hvor man ikke skal ud at fundraise sin egen løn. Det her er en fast stilling med forskningstid - dem er der ikke så mange af.

- Den seneste stilling af denne type på museet blev besat for 8-9 år siden. Og vi har nok kandidater at vælge imellem i et felt med flere, der er velegnede, siger David Dupont-Mouritzen.

Ifølge ham er museet nu klar til de større udviklingstiltag.

- De store forandringer kommer først nu. Forundersøgelserne til udbygningen af museet forventer vi er færdig til sommer, og så ved vi meget mere. Er det enten eller? Skal vi bygge det hele i en omgang, eller skal vi lade være med at bygge? Kan vi bygge i flere etaper? I dette arbejde er eksterne bidragsydere og især kommunen involveret.

Ingeniørerne skal trykprøve ideerne med Sædding Strandvej i en tunnel, selve det monumentale byggeri og de mange detaljer - ligesom eksperter kigger på økonomien på 300 millioner. Forundersøgelsen koster 1,2 millioner kroner, som Realdania og Esbjerg Kommune deles om. Kommunen har afsat 50 millioner kroner til museet, hvis det realiseres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce