Annonce
Esbjerg

Fiskerimuseet har skiftet ud på en stribe poster og flytter fokus: Klar til gigantbyggeri

Klimaet, miljøet og bæredygtighed er nogle af de temaer, der vil blive arbejdet med og formidlet om på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseet har skiftet ud på en stribe poster og ændrer nu på flere områder sammensætningen af videnskabelige og kundevendte ansatte. Fremtidens strategi bygger på FN's Verdensmål, der ser verdenshavene som forudsætning for liv på kloden.

Esbjerg: Seks ledige stillinger er hverken tegn på, at medarbejderne flygter fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, eller at der er råd til en stribe nyansættelser.

Det fastslår direktør David Dupont-Mouritzen fra museet.

- Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt de ansatte på museet viser et godt resultat. Vi er ved at finde det rigtige match mellem mennesker og strategien for museet, siger museumsdirektøren om den udskiftning af personale, der har været de senere år på museet.

Lige nu ændrer museet politik for de ansatte med direkte publikumskontakt, så der i fremtiden satses mere på fastansættelser frem for timeansatte. Dog vil der altid være en del timeansatte svarende til 4-6 årsværk, som kan supplere op i ferier og weekender.

Samtidig ændrer museet fordelingen af videnskabelige medarbejdere, så der bliver to i stedet for tre kulturhistoriske inspektører, til gengæld opnormerer man med en naturhistorisk inspektør, så man også dér bliver to. En inspektør er fratrådt.

Annonce

fISKERI- OG SØFARTSMUSEET

Ledige stillinger - med ansøgningsfrist:
Læs mere på Fimus.dk

  • Ambitiøs eventkoordinatorelev, Administration 30. juni
  • Servicemindede medarbejdere, Fronthouse 15. februar
  • Museumsvært, Formidling 15. februar
  • Shiftleader, Fronthouse 15. februar
  • Kulturhistorisk forsker 23. januar
  • Naturhistorisk inspektør 31. januar

Der var været en ubalance

- Museet har tidligere været domineret af kulturhistoriske aktiviteter - altså fortællingen om erhvervsfiskeri, havnen, de maritime erhverv, handel og offshoreaktiviteter - men der har været en ubalance i forhold til det naturhistoriske område med havet og økosystemerne. Jeg vil gerne styrke det naturhistoriske, så derfor opnormeres området med en inspektørstilling, siger David Dupont-Mouritzen og fortsætter:

- Der er ikke tale om en naturhistorisk forsker, det vigtige er, at vedkommende forstår den viden, der bliver produceret andre steder i samfundet, og at vedkommende kan producere viden sammen med andre virksomheder og forskningssteder. Sammen med biolog Charlotte Bie Thøstesen skal den nyansatte arbejde ud fra FN's 14. verdensmål om at sikre livet i havet. Vi har valgt at arbejde ind i det naturhistoriske felt med afsæt i verdensmålet. Det er svært at adskille hav og klima, og vi vil have en mere holistisk tilgang, hvor vi for eksempel ikke kun forklarer, hvordan muslinger filtrerer plankton, men i højere grad skaber en forståelse for hvordan klimaforandringer og menneskelig aktivitet påvirker havets økosystem.

Havet skal ikke kun ses som et levested for dyr og planter, men som en central del af jordens økosystem og en forudsætning for menneskers eksistensgrundlag.

Jobbet som kulturhistorisk inspektør er en forskerstilling, hvor forskningen sker ved SDU med udgangspunkt i danske og internationale forskernetværk og via formidling gennem foredrag, debatindlæg, kronikker, udstillinger, populærvidenskabelige artikler, podcasts og film.

Attraktive stillinger

Der sker ikke en opnormering af det publikumsvendte personale. Museet har ikke genbesat stillinger her over vinteren, så man nu kan omlægge til flere fastansatte og forberede sig på sommerens højsæson.

David Dupont-Mouritzen er sikker på, at inspektørstillingerne er meget attraktive.

- Der er få faste stillinger, hvor man kan få lov til at fordybe sig, og hvor man ikke skal ud at fundraise sin egen løn. Det her er en fast stilling med forskningstid - dem er der ikke så mange af.

- Den seneste stilling af denne type på museet blev besat for 8-9 år siden. Og vi har nok kandidater at vælge imellem i et felt med flere, der er velegnede, siger David Dupont-Mouritzen.

Ifølge ham er museet nu klar til de større udviklingstiltag.

- De store forandringer kommer først nu. Forundersøgelserne til udbygningen af museet forventer vi er færdig til sommer, og så ved vi meget mere. Er det enten eller? Skal vi bygge det hele i en omgang, eller skal vi lade være med at bygge? Kan vi bygge i flere etaper? I dette arbejde er eksterne bidragsydere og især kommunen involveret.

Ingeniørerne skal trykprøve ideerne med Sædding Strandvej i en tunnel, selve det monumentale byggeri og de mange detaljer - ligesom eksperter kigger på økonomien på 300 millioner. Forundersøgelsen koster 1,2 millioner kroner, som Realdania og Esbjerg Kommune deles om. Kommunen har afsat 50 millioner kroner til museet, hvis det realiseres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce