Annonce
Haderslev

Fiskeskipper trækker stikket: Ingen fisk i Lillebælt

Kutteren er solgt til en fisker i Frederikshavn. Niels-Gunnar Jensen, aarøsund, har opgivet at fange fisk i Lillebælt: Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Bierhvervsfisker Niels-Gunnar Jensen fra Aarøsund har solgt sin kutter til en fisker i Nordjylland. Han havde ingen indtægt på fisk fra Lillebælt længere.

Det er ikke kun de de tyske lystfiskerturister, der giver op. Erhvervsfisker Niels-Gunnar Jensen, 64 år, fra Aarøsund har trukket stikket og solgt fiskekutter HV3, også kaldet "Johanne", til en fiskeskipper i Nordjylland.

- Hele vinteren fangede jeg intet. Så jeg havde ingen indtægt på det. Men jeg er glad for, at jeg tog beslutningen og jeg har stor medlidenhed med dem, der fortsat skal forsøge at fange lidt fisk i Lillebælt, siger Niels-Gunnar Jensen.

Det er ikke bare torsken, som er forsvundet fra Lillebælt, men også mere almindelige fisk som fladfisk og pigvar. Han tilføjer, at han sidste år alene på pigvar fangede 5-10 procent af det, han ellers plejede at fange på årstiden.

JV kunne i sidste uge fortælle om én af dem, der i mange år har sejlet med lystfiskerturister på Lillebælt, Jens Mærsk. Han kunne for to år siden udstede fangstgaranti, men det kan han ikke længere. Fiskene er der ikke. Turisterne svigter nu også, og det er rygtedes blandt de tyske stangfiskere, at det er slut med fiskeriet i Lillebælt.

En skolelærer og fritidsfisker fra Haderslev, Jan Petersen, vil dog ikke acceptere den tragiske udvikling. Han har nu sat sig i spidsen for en redningsaktion, Red Lillebælt, hvor han håber, at alle parter i fællesskab vil være med til at lave en indsatsplan for bæltet, så livet igen kan komme i balance.

Annonce
Et til to år efter DanGødning-ulykken blev Niels-Gunnars garn helt sorte. Herfra gik det ned ad bakke med at fange fisk. Arkivfoto: Lars Fahrendorff

Dangødning

For cirka et år siden besøgte JydskeVestkysten i havnen i Aarøsund. Her kunne Niels-Gunnar Jensen vise, hvor sorte og ildelugtende hans garn var blevet efter en tur hen over havbunden. Det sorte slam var kommet efter ulykken på virksomheden DanGødning på havnen i Fredericia. Virksomheden brændte i februar 2016 og 2700 tons kvælstof - muligvis mere - fossede ud i Lillebælt. Det var danmarkshistoriens største udslip af kvælstof.

DanGødning bestilte og betalte godt et år efter en rapport hos Dansk Hydraulisk Institut om, hvor gødningen var ført hen med strømmen, og rapporten konkluderede, at det var de bedst tænkelige strømforhold, som havde ført kvælstoffet ud i det nordlige Lillebælt og ikke til det sydlige.

Alligevel blev fiskeriet i det sydlige Lillebælt ruineret for Niels-Gunnar Jensen, men også for andre fiskere. Det kunne formaden for Bæltfiskerne, Allan Buch, Strib, bekræfte over for JV i juli sidste år.

- Det er ikke så meget pengene. Det er bare fordi det gør mig vred, at man får lov at slippe så let fra så stort et svineri, sagde Niels-Gunnar blandt andet til JydskeVestkysten.

Men siden sidste år er situationen forværret endnu mere.

- I starten skulle jeg sejle længere mod syd for at fange noget. Men nu er det samme situation dér, forklarer Niels-Gunnar Jensen.

Overvåget

Der er lige nu mange gisninger på, hvad manglen på fisk skyldes. DanGødning-katastrofen er blot én af buddene. Men der bliver på facebookgruppen Red Lillebælt også fremsat gisninger om gråsæl, skarv og bundtrawl. Men bundtrawl fra fiskekutterne er ikke skyld i det, mener Niels-Gunnar Jensen.

- Det er en misforståelse. Der er masser af ynglesteder for fiskene, hvor trawl ikke kan komme. Vi er desuden totalt overvåget med GPS, så vi bliver afsløret med det samme, hvis vi har været steder, hvor vi ikke må fiske. Fiskeriet er så overvåget og gennemreguleret af papir og paragraffer, at du tror, det er løgn, siger Niels-Gunnar Jensen.

- Men ellers er jeg helt enig: Bunden af Lillebælt har virkelig taget skade.

Niels-Gunnar Jensen fortsætter dog med at bekymre sig for fiskeriet, selv om han nu går på land. Han har købt tre garn og to ruser. Og så vil han bruge sit jagttegn:

Han har fået tilladelse til at skyde skarver.

Der er nu ikke flere erhvervsfiskere tilbage i aarøsund. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce