Annonce
Haderslev

Fjelstrup blev årets lokalsamfund 2018

Frederikke og Johanne er begge ti år og bor i Fjelstrup. Torsdag var de med på rådhuset, da Fjelstrup modtog prisen som årets lokalsamfund. Det er godt at bo i Fjelstrup, sagde de to piger. Foto: Inge Rogat Møller

Udviklingsplan og masser af lokal vilje gjorde det let for dommerkomité at vælge Fjelstrup som årets lokalsamfund.

Fjelstrup: Dronninger, ambassadører og gode borgere fra Fjelstrup. Når Haderslev Kommune får fint besøg eller uddeler hæder, så sker det i byrådssalen på Haderslev Rådhus. Frederikke og Johanne på ti var torsdag derfor taget til Haderslev. De bor nemlig i Fjelstrup, der i år blev det tiende lokalsamfund, som modtager prisen som årets lokalsamfund.

- Det er dejligt, siger de to piger, der begge går i 4. klasse i byens skole og er glad for at bo i Fjelstrup.

- Her kan man dyrke sport og lege med en masse, lyder det fra de to piger.

Skole og daginstitution bliver da også prioriteret højt det nordøstlige hjørne af Haderslev Kommune. Det forklarede Svend Christensen, der er lokalrådsformand, og sammen med Johanne fik borgmester H. P. Geils (V) håndtryk og lykønskninger.

Tre lokalsamfund havde i år søgt om at vinde prisen som årets lokalsamfund, og i dommerkomiteen var der ikke tvivl. Der var fuld enighed om at pege på Fjelstrup.

- I har gjort det, som I skulle, lavet en udviklingsplan, forklarede H. P. Geil, der ikke havde en check med til den store fremmødte Fjelstrup-delegation, men derimod et løfte:

Annonce

Vinderne

Prisen som Årets Lokalsamfund er blevet uddelt siden 2009. Følgende lokalsamfund har modtaget prisen:2018 . Fjelstrup

2017 - Aarøsund

2016 - Over Jerstal

2015 - Arnum

2014 - Øsby

2013 - Maugstrup-Simmersted

2012 - Jegerup

2011 - Strandelhjørn

2010 - Fole

2009 - Gabøl

Dommerkomitéen har bestået af borgmester H. P. Geil (V), formanden for byrådets landdistriktsudvalg, Bent Kloster (V), lokalredaktør Lars Fahrendorff, JydskeVestkysten, Jørgen Smed og Niels Koustrup.

Lokalrådsformand Svend Christensen modtog sammen med Johanne Kock Larsen hæderen af borgmester H. P. Geil. Foto: Inge Rogat Møller

25.000 kroner

- Der ryger 25.000 kroner ind på en nemkonto hos jer, lovede han.

Fjelstrup var i maj klar med en udviklingsplan, der sigter vidt. Ikke blot på at bevare områdets skole og daginstitution, men også sikre foreningslivet ordentlige rammer samt øge bosætningen.

Svend Christensen kom ved arrangementet på rådhuset, hvor der blev serveret kransekage, kaffe og sodavand, ind på noget af det, der kendetegner et aktivt lokalsamfund. Det skete i et digt - på klingende sønderjysk:

- Hvis I ikke vil, så må vi selv, sagde han og pegede dermed på, at når kommunens vilje og midler ikke rækker, så træder borgerne i lokalsamfundet selv til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce