Annonce
Vejen

Fjerde Gazelle til Jels-firma

Administrerende direktør i Pro-Plan Interaktiv A/S i Jels, Michael Petersen, kan sammen med medarbejderne glæde sig over, at firmaet har fået sin fjerde Gazelle-pris. Pressefoto: Pro-Plan
Firmaet Pro-Plan Interaktiv A/S i Jels har fået tilføjet endnu en Gazelle-pris til samlingen. Det er Børsens Gazellepriser, der har belønnet Jels-firmaet med den fjerde af slagsen.
Annonce

Jels: Hos Pro-Plan Interaktiv A/S i Jels har de ikke en kaminhylde, men havde de haft det, skulle den nok også snart forlænges.

Firmaets samling af Børsens Gazellepriser er nemlig vokset igen i år.

I 2019 kunne administrerende direktør Michael Petersen stolt tilføje en tredje statuette til flokken, og her i 2020 har firmaet for fjerde gang modtaget en Gazelle.

- Vores værdier, vores serviceniveau, kvaliteten i vores produkter og ydelser og ikke mindst fleksibiliteten i alt, hvad vi foretager os, er helt grundlæggende elementer for os, hver eneste dag når vi går på arbejde, fortæller Michael Petersen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at han da også mener, at det er netop disse elementer, der gør, at Pro-Plan også i 2020 har kunnet præstere så flot en vækst, at det endnu en gang har udløst udnævnelsen til Gazellevirksomhed.


På vegne af hele Pro-Plan er jeg ganske ydmyg over for udnævnelsen.

Michael Petersen, administrerende direktør, Pro-Plan Interaktiv A/S


- På vegne af hele Pro-Plan er jeg ganske ydmyg over for udnævnelsen, og jeg vil da derfor også gerne benytte lejligheden til at takke alle mine højt værdsatte medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Uden loyale medarbejdere og kunder var vi ikke nået hertil, hvor vi er i dag, siger Michael Petersen.

Dagbladet Børsen har siden 1995 kåret erhvervslivets absolutte hurtigløbere – de såkaldte Gazeller.

For at blive udnævnt som Gazelle-virksomhed skal man i løbet af de seneste fire regnskabsår hvert år have haft en positiv vækst i omsætningen eller i bruttoresultatet og samlet set præstere mere end en fordobling af omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Pro-Plan Interaktiv A/S er nu blevet udnævnt som gazelle i 2014, 2015, 2019 og 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce