Annonce
Tønder

Fjerde længe tager form ved madlejr i Højer

Arla Fondens madlejr i Højer er ved at få opført en fjerde længe. Den skal ramme gårdspladsen ind og blandt andet rumme læringsrum og pedelværksted. Foto: Martin Franciere
Etableringen af den fjerde "længe" ved Arla Fondens madlejr i Højer, er så småt gået i gang. Længen skal ramme gården ind og samtidig fungere som læringsrum og pedelværksted.

HØJER: Arbejdet med at omdanne den tidligere tyske præstegård i Højer til Arla Fondens madlejr, fortsætter ufortrødent.

Direktør for Arla Fonden, Sanne Vinther, fortæller, at man indendøre efterhånden så småt er ved at være færdig. Dog mangler der hele madlejrens helt store omdrejningspunkt - de to skolekøkkener. Sanne Vinther oplyser, at køkkenerne bliver installeret i løbet af november.

Udendørs er arbejdet med at etablere en "fjerde længe", som den kaldes blandt madlejr-folkene, ved at tage form. Den fjerde længe skal ramme gårdspladsen ind, så der skabes et spændende læringsrum i havemiljøet.

- Selve bygningen vil rumme praktiske ting som pedelværksted med mere, men også et dejligt område til at sidde og spise i, skriver Sanne Vinther i en mail.

Sanne Vinther forventer ikke, at det kun bliver madlejrens brugere, der kommer til at benytte den fjerde længe, men også at de lokale børn og elever fra områdets skoler og børnehaver, kommer for at lære og spise på Højergaard.

Udenfor træbygningen vil der blive etableret en bålplads, så brugerne kan lave bål, måske sammen med en naturvejleder. Og i resten af den skønne lukkede have og plads, vil der være bede, krydderurter, spiselige bær og blomster og naturligvis også frugttræer, oplyser Sanne Vinther.

I øvrigt har madlejren slået en række ledige stillinger op, der kan søges nu.

Sanne Vinther oplyser, at første hold har booket Højergaard og rykker ind til en uge med mad og oplevelser i den første hele uge i januar.

Annonce
Madlejren har åbnet for booking, og de første klasser dukker op i første hele uge af januar, oplyser direktør for Arla Fondens madlejr, Sanne Vinther. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce