Annonce
Tønder

Fjerde længe tager form ved madlejr i Højer

Arla Fondens madlejr i Højer er ved at få opført en fjerde længe. Den skal ramme gårdspladsen ind og blandt andet rumme læringsrum og pedelværksted. Foto: Martin Franciere
Etableringen af den fjerde "længe" ved Arla Fondens madlejr i Højer, er så småt gået i gang. Længen skal ramme gården ind og samtidig fungere som læringsrum og pedelværksted.

HØJER: Arbejdet med at omdanne den tidligere tyske præstegård i Højer til Arla Fondens madlejr, fortsætter ufortrødent.

Direktør for Arla Fonden, Sanne Vinther, fortæller, at man indendøre efterhånden så småt er ved at være færdig. Dog mangler der hele madlejrens helt store omdrejningspunkt - de to skolekøkkener. Sanne Vinther oplyser, at køkkenerne bliver installeret i løbet af november.

Udendørs er arbejdet med at etablere en "fjerde længe", som den kaldes blandt madlejr-folkene, ved at tage form. Den fjerde længe skal ramme gårdspladsen ind, så der skabes et spændende læringsrum i havemiljøet.

- Selve bygningen vil rumme praktiske ting som pedelværksted med mere, men også et dejligt område til at sidde og spise i, skriver Sanne Vinther i en mail.

Sanne Vinther forventer ikke, at det kun bliver madlejrens brugere, der kommer til at benytte den fjerde længe, men også at de lokale børn og elever fra områdets skoler og børnehaver, kommer for at lære og spise på Højergaard.

Udenfor træbygningen vil der blive etableret en bålplads, så brugerne kan lave bål, måske sammen med en naturvejleder. Og i resten af den skønne lukkede have og plads, vil der være bede, krydderurter, spiselige bær og blomster og naturligvis også frugttræer, oplyser Sanne Vinther.

I øvrigt har madlejren slået en række ledige stillinger op, der kan søges nu.

Sanne Vinther oplyser, at første hold har booket Højergaard og rykker ind til en uge med mad og oplevelser i den første hele uge i januar.

Annonce
Madlejren har åbnet for booking, og de første klasser dukker op i første hele uge af januar, oplyser direktør for Arla Fondens madlejr, Sanne Vinther. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce