Annonce
Debat

Fjernbusser skummer fløden

Annonce

Læserbrev: Busselskabet Lynbussen har store planer. Man vil åbne nye busruter med Esbjerg som udgangspunkt og tilbyde massevis af busafgange. Og endnu engang ser vi, hvordan fjernbusselskaberne piller rosinerne, de lukrative ruter, ud af helheden. Derved kapres markedsandele fra DSB. Men på ulige konkurrencevilkår. De eksisterende fjernbusselskaber, som måske snart suppleres af Lynbussen, er med til at undergrave den kollektive trafik. Udover jernbanen rammer det trafikselskabernes ordinære rutebusser med den velkendte konsekvens, at antallet af biler og vejtrængslen øges. Og det er jo en tosset spiral og stærkt problematisk i betragtning af CO2- og klimagasudledningernes omfang inden for transportsektoren.

Men transportpolitikerne forholder sig tavse og passive: Enten er de ligeglade med, at tog underløbes af fjernbusser, der kun er ude på at skumme fløden, eller også klapper de i deres små hænder over "det frie initiativ" og over, at DSB får konkurrence, "så de kan oppe sig".

Man må håbe, at den driftige og ambitiøse busiværksætter ikke opnår tilladelse til sit omfattende busprojekt fra Færdselsstyrelsen. Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at han knækker halsen på projektet. For det skal jo løbe rundt, og der er pladsbegrænsende covid-19-restriktioner, der skal overholdes. Der kunne derfor blive problemer med at fylde busserne på de mange planlagte ture, og det med busskift på Fyn lyder lidt besværligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Esbjerg

Retsordfører efter tilmelding af folketingsmedlem som sæddonor og huskøber: Chikane skal gøres strafbart

Annonce