Annonce
Esbjerg

Fjernvarmen bliver 60 procent dyrere i Bramming

Borgmester Jesper Frost Rasmussen besøgte forleden Bramming Fjernvarme, og her diskuterede han de voldsomme prisstigninger, som forventes at ramme fjernvarmeforbrugerne i Bramming fra årsskiftet med i midten driftschef Steen Thøgersen og formand for Bramming Fjernvarme, Folmer Pultz, til højre. Privatfoto.

Fra årsskiftet kan en gennemsnitsfamilie i et parcelhus på 130 kvadratmeter i Bramming se frem til at skulle betale 16.000 kroner om året mod hidtil 10.000 kroner. Årsagen er, at fjernvarmeværket er bundet op på en produktion af fjernvarme baseret på naturgas.

BRAMMING: Driftschef Steen Thøgersen fra Bramming Fjernvarme har de seneste tre-fire år råbt vagt i gevær over for de seneste tre energiministre, Martin Lidegaard, (R), Rasmus Helveg Petersen, (R), og den nuværende minister, Lars Chr. Lilleholt, (V). Han har haft flere møder med dem alle tre, og slået fast, at hvis de ikke iværksætter politiske initiativer vil fjernvarmeforbrugerne i blandt andet Bramming blive hårdt ramt af voldsomme prisstigninger, som træder i kraft fra årsskiftet.

- Vi taler om prisstigninger på 60 procent for et standard parcelhus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh. Hidtil har det kostet 10.000 kroner om året, men det vil stige til omkring 16.000 kroner årligt. Med mindre politikerne på Christiansborg kompenserer for de stigninger ved at reducere afgiften på naturgas, siger Steen Thøgersen.

Årsagen til de voldsomme prisstigninger er i følge borgmester Jesper Frost Rasmussen, (V), som også er formand for foreningen Dansk Fjernvarme er, at Bramming Fjernvarme og de andre fjernvarmeværker er fanget af en forældet lovgivning.

Annonce

2559 andelshavere

Bramming Fjernvarme har tilslutning fra 2559 andelshavere. Bramming Fjernvarme er dermed større end en del andre fjernvarmeværker, som frit kan vælge, om de får deres energi leveret fra naturgas, flis eller varmepumper. Ribe Fjernvarme får eksempelvis leveret en del af sin energi fra biogas og flis, og hos Ribe Fjernvarme håber man derfor at kunne undgå, at selskabets kunder rammes af prisstigninger, når grundbeløbet for el bortfalder med udgangen af 2018.

Må ikke skifte

- Det er en forældet lovgivning, som gør at de ikke har mulighed for at skifte fra naturgas til andre energikilder. Og samtidig er de låst af at skulle producere el- og varme samtidig. Som borgmester er jeg ærgerlig over, at det betyder store varmeprisstigninger for borgerne i Bramming, og som formand for Dansk Fjernvarme kæmper jeg også kampen på alle landets varmeværkers vegne, for at vi får disse urimelige og utidssvarende bindinger ophævet hurtigst muligt, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han har senest for mindre end en måned siden været i ministeriet og påpeget over for sin partifælle på energiministerposten, Lars Chr. Lilleholt, at blandt andet borgerne i Bramming rammes urimelig hårdt som følge af, at Bramming Fjernvarme er bundet til naturgas.

- Og det påpeger jeg også hver gang jeg møder energiordførerne fra Folketingets partier. Før sommerferien blev der indgået et bredt energiforlig med deltagelse af alle partier i Folketinget. Her løste man de nemme spørgsmål i energipolitikken, men et af de svære spørgsmål som denne utidssvarende binding til at aftage naturgas fik man ikke løst. Og mit håb er, at man inden årsskiftet tager fat i at løse det, så fjernvarmeforbrugerne ikke rammes så hårdt, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce