Annonce
Tønder

Fjernvarmen fik grønt lys for nyt flisværk

Det er her ved siden af anlægget med de gasdrevne varmepumper på Energivej, at Tønder Fjernvarmeselskab agter at etablere det kommende flisværk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Fjernvarmeselskab har fået opbakning til opførelse af et nyt varmeværk på Energivej. Dermed har selskabets forbrugere udsigt til at få skåret toppen af varmeregningen.
Annonce

TØNDER: Tønder Fjernvarmeselskab har fået grønt lys til at gå i gang med at etablere et flisværk som nabo til det store gaskedelanlæg på Energivej i Tønders sydlige udkant.

Det var selskabets forbrugere, der på en ekstraordinær generalforsamling nikkede ja til bestyrelsens udspil om det nye værk, der vil kunne dække 25-30 procent af varmebehovet.

- Det var en livlig generalforsamling med 100 deltagere og mange interesserede spørgsmål. Forslaget om at opføre værket blev vedtaget med 81 stemmer for, 13 imod og seks blanke, fortæller fjernvarmeselskabets formand, Peter Nørkjær.

Det var en livlig generalforsamling med 100 deltagere og mange interesserede spørgsmål.

Peter Nørkjær, formand, Tønder Fjernvarmeselskab

Annonce

Kritikerne

Han er glad for den brede opbakning, men der blev også lyttet til kritikerne. De fremførte blandt andet argumenter om, at man burde vente, til der var en mere velegnet teknologi. Andre mente, at fjernvarmeselskabet havde investeret mange millioner i flere projekter på det seneste, uden at det havde ført til faldende varmepriser. Tværtimod.

- Så der var frygt for, at det nye værk vil betyde højere priser, siger Peter Nørkjær.

Den frygt er ifølge formanden ubegrundet. Faktisk regner selskabet med, at det nye flisværk vil kunne skære 1600 kroner af den årlige varmeregning i et standardhus på 130 kvadratmeter.

Annonce

Klar i 2020

Det kommende flisværk etableres i det område, hvor Tønder Fjernvarmeselskab tidligere har forsøgt at etablere et geotermisk anlæg, der skulle hente varmt vand til forbrugerne i Tønders undergrund. Geotermien stod øverst på dagsordenen i fjernvarmeselskabet fra 2009 og frem til 2015, hvor planerne blev droppet, og et flisværk kom ind i billedet.

Ifølge Peter Nørkjær et det samlede budget for projektet godt 30 millioner kroner.

Efter generalforsamlingens opbakning udarbejdes det endelige projektforslag og fremsendes til godkendelse hos Tønder Kommune. Det er også kommunen, der har ansvaret for at høringsregler med mere bliver overholdt.

Hele projektet vil blive udbudt i offentlig licitation, og formanden er fortrøstningsfuld med hensyn til, at prisen for værket holder sig inden for den afsatte ramme.

- Vi har en rådgiver, der kender markedet og prisniveauet. Der er en del virksomheder, der kan løse opgaven, siger Peter Nørkjær.

Om alt går vel, vil det nye værk kunne stå klar i slutningen af 2020.

Ud over den store gaskedel på Energivej, der altså bliver nabo til flisværket, råder Tønder Fjernvarmeselskab over yderligere tre varmeanlæg i byen. Det er et mindre kedelanlæg på Grønnevej, nye varmepumper på Hydrovej der er etableret i samarbejde med Hydro-koncernen, og så den ældre varmecentral ved selskabets hovedsæde i Østergade. Netop centralen i Østergade drosles yderligere ned, når det nye flisværk står klar. Efter planen udfases den ene varmekedel helt, mens den anden er udset til at være reserve i en spidsbelastningstid.

Tønder Fjernvarmeselskab har 2800 privat- og erhvervskunder.

Flisværket

Tønder Fjernvarmeselskabs flisværkprojekt har et budget på omkring 30 millioner kroner.

Værkets fuldautomatiske hjerte inklusiv robotanlæg etableres i en 800 kvadratmeter stor og omkring 10 meter høj bygning, hvor der ud over de tekniske anlæg også vil være lagerkapacitet.

Dertil kommer en skorsten på op til 50 meter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

- En mand der brænder for området

Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce