Annonce
Tønder

Fjernvarmen fik grønt lys og en kommunal garanti
Det kommende flisværk etableres som nabo til en nye kedelcentral ved Energivej og dermed i det område, hvor Tønder Fjernvarmeselskab tidligere har forsøgt at etablere et geotermisk anlæg. Geotermien stod øverst på dagsordenen i fjernvarmeselskabet fra 2009 og frem til 2015, hvor planerne blev droppet, og et flisværk kom ind i billedet. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Med fuld opbakning fra kommunalbestyrelsen kan Tønder Fjernvarmeselskab nu komme i gang med at etablere at nyt flisfyret varmeværk, der skal skære toppen af forbrugernes varmeregning. Værket skal efter planen stå klar i slutningen af 2020.
Uwe Iwersen uiw@jv.dk

TØNDER: Planerne om at etablere et nyt varmeproduktionsanlæg i Tønder by har fået en varm modtagelse.

Samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen nikkede på det seneste møde ja til både projektet og en kommunal garanti på 30 millioner kroner. Dermed kan Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. nu for alvor komme i gang med opførelsen af værket, der skal placeres som nabo til det store gaskedelanlæg på Energivej i Tønders sydlige udkant.

Når det efter planen står klar ved udgangen af 2020 har selskabets 2800 privat- og erhvervskunder ifølge en tilkendegivelse fra ledelsen udsigt til billigere varme.

Annonce

Fire værker

Ud over den store gaskedel på Energivej, der altså bliver nabo til flisværket, råder Tønder Fjernvarmeselskab over yderligere tre varmeanlæg i byen.

Det er et mindre kedelanlæg på Grønnevej, nye varmepumper på Hydrovej, der er etableret i samarbejde med Hydro-koncernen, og så den ældre varmecentral ved selskabets hovedsæde i Østergade.

Netop centralen i Østergade drosles efter planen yderligere ned, når det nye flisværk står klar.

Kilde: Tønder Fjernvarme

Toppen af regningen

Forud for den politiske godkendelse i byrådssalen blev fjernvarmens nyeste udspil præsenteret for medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling.

Tønder Fjernvarmeselskabs flisværkprojekt har et budget på omkring 30 millioner kroner. Værkets fuldautomatiske hjerte inklusive robotanlæg skal etableres i en 800 kvadratmeter stor og omkring 10 meter høj bygning, hvor der ud over de tekniske anlæg også vil være lagerkapacitet. Dertil kommer en skorsten på op til 50 meter.

Ifølge formanden for fjernvarmeselskab, Peter Nørkjær, kan det kommende værk dække 25-30 procent af varmebehovet. Samtidig er der udsigt til, at den flisfyrede kedelcentral kan skære toppen af forbrugernes varmeregning. Selskabet regner ifølge formanden med, at det nye værk kan give en årlig reduktion af varmeregningen på 1600 kroner i et standardhus på 130 kvadratmeter.

Med garanti

Ud over at sige god for selve projektet, der også skal løfte fjernvarmeselskabets grønne profil, nikkede kommunalpolitikerne også ja til at udstede en kommunegaranti.

Den kommer til at være på 30 millioner kroner, og ud over en stiftelsesprovision på én procent af garantisummen - svarende til 300.000 kroner - skal selskabet årligt betale en garantiprovision til kommunen på 0,4 procent af gælden.

- Projektet er faktisk så godt, at selskabet regner med en tilbagebetalingstid på fire-fem år. Så det må virkelig kunne mærkes på varmeprisen, har borgmester Henrik Frandsen (V) tidligere sagt.

Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen (S.P.) var også positivt stemt om projektet, men redegjorde for de mange skiftende dagsordener på varmemarkedet. Indtil for kort tid siden var der fokus på overskudsvarmen, da man debatterede de store datacentre østpå. De er ude af billedet nu.

- Flis er fint, men der er mange andre, der også går den vej. Man kan undre sig over, hvor alt det flis skal komme fra. Men opbakning til projektet herfra, sagde han.

Tønder Fjernvarmeselskab har i øjeblikket fire kommunegarantier med en samlet restgæld på 55,5 millioner kroner.

Annonce
Tønder

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.
Annonce