Annonce
Læserbrev

Fjordbrynet og bæredygtighed

Læserbrev: Første spadestik på Fjordbrynet, hvor PFA er bygherre til 15 etagers højhuse med i alt 208 lejligheder. Det vækker glæde hos dem som profiterer.

Borgmesteren har liberale vækstdrømme om øget indbyggertal fra 92.000 til 100.000 på få år. Det kommer på tværs af følgende udsagn om liberalisme: “Hvert enkelte menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker”.

Jeg vil postulere, at aktiviteterne skader borgerne i området gennem: Fjernelse af grønne områder med træer og fugleliv m.m. langs Skamlingvejen; øget bilstøj efter at træerne er fældet; øget trafik i en infrastruktur med daglige trafikpropper, øget belastning af de indskrænkede rekreative områder og reduceret trivsel hos de borgere som bor i området.

Derfor vil jeg udfordre virksomhedernes sociale ansvar (CSR) hos de tre centrale aktører. Herunder uddrag af deres CSR-politikker: Kolding Kommune vil fremme den bæredygtige udvikling “sammen sætter vi grønne fodspor”. PFA vil skubbe samfundet i en mere bæredygtig retning til gavn for både mennesker og miljø ved at integrere miljø- og klimahensyn i investeringsprocessen. Adsbøll vil fokusere på forebyggelse af forurening, beskyttelse af naturen, holdbar brug af ressourcer og bekæmpelse af klimaforandringer.

Jeg vil se frem til dokumentation. Der er ikke offentliggjort en interessentanalyse som sammenfatter borgernes respons på byggeprojektet. Dialog med berørte borgere er fraværende. Intet om, hvordan træfældningsprojektet bidrager til bæredygtighed, grønne fodspor og beskyttelse af naturen. Ingen afvejning af fordele og ulemper i forhold til miljø, klima og mennesker.

Annonce
Illustration: Kolding Kommune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce