Annonce
forside

Flagdage

Hvorfor flager kommunen, regionen ikke på flagdage? Statslige institutioner, såsom kasernen, politiet og fængslet har tradition for at flage på flagdage. Hvad er flagdage? Flagdage er, når det vedrører kongehuset, årets helligdage, samt national-historiske dage, såsom grundlovsdag, 9. april, 4. & 5. maj, m.fl..

Hvorfor flager folkeskolerne og eksamensskolerne ikke på de historiske flagdage? En visuel markering af historieundervisningen. Her bør lærerne være forberedte på spørgsmål fra eleverne (didaktiske overvejelser) og må kunne svare præcist.

Danmark har en 1000-årig tradition for monarki - derfor er det naturligt at flage på mærkedage i kongehuset.

Danmark har en 1000-årig tradition for kristendom, og helligdagene er afsat på kalenderen - derfor er det naturligt at flage på disse dage.

Private burde i større omfang markere officielle flagdage ved flaghejsning. Her går officielle flagdage forud for private markeringer af fødselsdage, m.v. (Danmarks-Samfundet: "Sådan bør man bruge Dannebrog"). Flagning er en markering af, at vi står ved vor kulturarv historisk, religiøst og politisk.

Sommertiden er, som på så mange andre områder, også her på tværs, når der flages. Nedhaling klokken 22:00/ 21:00 (ved solnedgang) i sommerperioden, hvilket er sent. Det samme fænomen, i omvendt orden, gentager sig til sankt hans, hvor bålet tændes klokken 20:00 el. 21:00/ 21:00, og det langt fra er mørkt.

Stridighederne om omkring grænseflagningen for år tilbage må ikke gentage sig her. Det må ikke blive et spørgsmål om økonomi og hænder. Ude på skolerne skal pedellen bare gøre det, som pedeller altid har gjort. Med én gang ophørte både flaghejsningen og morgensangen i folkeskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce