Annonce
Haderslev

Flaget blev hejst, da der kom mad fra Vennekredsen og Agerskov Kro

Peter Otte fra Agerskov Kro havde lavet mad til beboerne og personalet på Bregnbjerglunden. Det afleverede han sammen med formanden for Vennekredsen, Jens Peter Rasmussen, søndag. Privatfoto

VOJENS: Nu hvor det bliver en påske uden gæster på landets plejehjem - inklusiv Bregnbjerglunden i Vojens, så besluttede Vennekredsen i samarbejde med Agerskov Kro, at der skulle gøres noget ekstra ud af det Palmesøndag med en lille overraskelse til beboere og personale.

110 kuverter mad blev derfor afleveret på Bregnbjerglunden søndag, hvor flaget også blev hejst, selvom det blæste en del.

- Det var kalvesteg stegt som vildt, der var så mørt, at man kunne knække det med øjenbrynene, siger formand for Vennekredsen, Jens Peter Rasmussen og tilføjer, at det blev serveret sammen med waldorfsalat, tyttebær, agurker samt kartofler og sovs.

- Det var en god dag, lyder det fra Jens Peter Rasmussen, der afleverede maden på Bregnbjerglunden sammen med Peter Otte fra Agerskov Kro.

Flaget blev også hejst foran Bregsbjerglunden Palmesøndag. Her ses Birthe Christensen sammen med Jens Peter Rasmussen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce