Annonce
Kolding

Flammens overskud faldt kraftigt igen: Varm sommer blev dyr for kæden

Ejerfamilien Rosenfeldt Sunddal ansatte i foråret Piet Klein ( i midten) som ny direktør i restaurantkæden, der i dag har 16 restauranter. Den første Flammen åbnede i 2009 i Kolding, hvor kæden i dag har base. Arkivfoto: Restaurant Flammen
Tiden med tocifrede millionoverskud i restaurantkæden Flammen er væk. En varm sommer, der betød færre gæster og store tab på den tyske restaurant, trækker ned i restaurant-kæden. Overskuddet er skrumpet til 3,2 millioner før skat.

Kolding: Der har været fuldt blus under væksten i Flammen, siden den første restaurant åbnede i 2009, og millionerne er væltet ind i familievirksomheden, der har base i Kolding.

Men nu er der skruet lidt ned for gassen. Sidste år blev overskuddet før skat halveret fra 42 til 19 millioner kroner, og i år lander kæden, der har 16 restauranter heraf en i Tyskland, et overskud på 3,2 millioner kroner.

- Det er ikke tilfredsstillende. Det kunne vi godt have gjort bedre, siger administrerende direktør Piet Klein, der satte sig i direktørstolen i foråret 2019. Ejerfamilien Rosenfeldt Sunddal fyrede i efteråret 2018 den tidligere direktør Elias Grøftholdt Tychsen.

- Den vigtigste grund til det resultat, vi ser, det er sommeren sidste år. Vi havde en fantastisk sommer rent vejrmæssigt, men den var ikke god for restaurationsbranchen. Når der er 25-30 grader, så render folk i Legoland, Djurs Sommerland og griller med naboen. Det gjorde jeg også selv. Og når vejret er så godt i så lang tid, så rammer det os. Det er den væsentligste årsag til resultatet, siger Piet Klein.

Af ledelsesberetningen fremgår det også, at resultatet er negativt påvirket af udgifter i forbindelse med fyringen af direktøren, samt "initiativer der ikke gik som forventet og fortsatte driftsunderskud på det tyske selskab".

- Der er nok også truffet nogle beslutninger, som ikke skulle være taget. Men det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er også noget, der ligger før min tid, siger Piet Klein.

Annonce
- Der er nok også truffet nogle beslutninger, som ikke skulle være taget. Men det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er også noget, der ligger før min tid.

Piet Klein, administrerende direktør, Flammen

Vi skal tænke os om

Flammen åbnede sin første udenlandske restaurant i Hamborg i maj 2018, og det har ikke været en god forretning. I stedet har åbningen samlet kostet et minus på et tocifret millionbeløb. Tyskland var ellers udset til at trække væksten i de kommende år.

- Vi har ikke knækket koden i Tyskland. Så nu stopper vi op og tænker os godt om. Der har tidligere været udtalelser omkring, at vi skulle åbne mange restauranter i Tyskland. Men det er altså en stor opgave at slå igennem. Er der noget med prissætningen? Skal vi produktudvikle? Nu skal vi have gjort restauranten i Hamborg rentabel, og så skal vi se, hvad der skal ske i Tyskland, siger Piet Klein.

Den administrerende direktør retter i stedet noget af opmærksomheden på det danske marked, hvor man har kig på at åbne en håndfuld nye restauranter, så virksomheden ser lyset på de kommende år. Flere restauranter skal tilbyde take away, der er igangsat initiativer med brunch, og effekterne af initiativerne skal slå igennem i 2019 og fuldt ud i 2020. Flammen forventer derfor, at resultatet før skat i 2019 fordobles i forhold til 2018.

Kort om Flammen

  • Restaurant Flammen stammer oprindeligt fra Sønderjylland, hvor familien Rosenfeldt Sunddal stod bag Fole Høkerkro. I 2009 åbnede familien den første restaurant Flammen i Kolding på Haderslevvej.
  • I dag er der 15 danske restauranter spredt ud over hele landet og en restaurant i Hamborg. Virksomheden har i dag hovedsæde på Skovvangen ved siden af Kolding Storcenter.
  • Resultatet i virksomheden skrumpede fra 18,8 til 3,2 millioner kroner før skat fra 2017 til 2018. Bruttofortjeneste faldt fra 110 til 97 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce