Annonce
Kolding

Flammens overskud faldt kraftigt igen: Varm sommer blev dyr for kæden

Ejerfamilien Rosenfeldt Sunddal ansatte i foråret Piet Klein ( i midten) som ny direktør i restaurantkæden, der i dag har 16 restauranter. Den første Flammen åbnede i 2009 i Kolding, hvor kæden i dag har base. Arkivfoto: Restaurant Flammen
Tiden med tocifrede millionoverskud i restaurantkæden Flammen er væk. En varm sommer, der betød færre gæster og store tab på den tyske restaurant, trækker ned i restaurant-kæden. Overskuddet er skrumpet til 3,2 millioner før skat.

Kolding: Der har været fuldt blus under væksten i Flammen, siden den første restaurant åbnede i 2009, og millionerne er væltet ind i familievirksomheden, der har base i Kolding.

Men nu er der skruet lidt ned for gassen. Sidste år blev overskuddet før skat halveret fra 42 til 19 millioner kroner, og i år lander kæden, der har 16 restauranter heraf en i Tyskland, et overskud på 3,2 millioner kroner.

- Det er ikke tilfredsstillende. Det kunne vi godt have gjort bedre, siger administrerende direktør Piet Klein, der satte sig i direktørstolen i foråret 2019. Ejerfamilien Rosenfeldt Sunddal fyrede i efteråret 2018 den tidligere direktør Elias Grøftholdt Tychsen.

- Den vigtigste grund til det resultat, vi ser, det er sommeren sidste år. Vi havde en fantastisk sommer rent vejrmæssigt, men den var ikke god for restaurationsbranchen. Når der er 25-30 grader, så render folk i Legoland, Djurs Sommerland og griller med naboen. Det gjorde jeg også selv. Og når vejret er så godt i så lang tid, så rammer det os. Det er den væsentligste årsag til resultatet, siger Piet Klein.

Af ledelsesberetningen fremgår det også, at resultatet er negativt påvirket af udgifter i forbindelse med fyringen af direktøren, samt "initiativer der ikke gik som forventet og fortsatte driftsunderskud på det tyske selskab".

- Der er nok også truffet nogle beslutninger, som ikke skulle være taget. Men det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er også noget, der ligger før min tid, siger Piet Klein.

Annonce
- Der er nok også truffet nogle beslutninger, som ikke skulle være taget. Men det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er også noget, der ligger før min tid.

Piet Klein, administrerende direktør, Flammen

Vi skal tænke os om

Flammen åbnede sin første udenlandske restaurant i Hamborg i maj 2018, og det har ikke været en god forretning. I stedet har åbningen samlet kostet et minus på et tocifret millionbeløb. Tyskland var ellers udset til at trække væksten i de kommende år.

- Vi har ikke knækket koden i Tyskland. Så nu stopper vi op og tænker os godt om. Der har tidligere været udtalelser omkring, at vi skulle åbne mange restauranter i Tyskland. Men det er altså en stor opgave at slå igennem. Er der noget med prissætningen? Skal vi produktudvikle? Nu skal vi have gjort restauranten i Hamborg rentabel, og så skal vi se, hvad der skal ske i Tyskland, siger Piet Klein.

Den administrerende direktør retter i stedet noget af opmærksomheden på det danske marked, hvor man har kig på at åbne en håndfuld nye restauranter, så virksomheden ser lyset på de kommende år. Flere restauranter skal tilbyde take away, der er igangsat initiativer med brunch, og effekterne af initiativerne skal slå igennem i 2019 og fuldt ud i 2020. Flammen forventer derfor, at resultatet før skat i 2019 fordobles i forhold til 2018.

Kort om Flammen

  • Restaurant Flammen stammer oprindeligt fra Sønderjylland, hvor familien Rosenfeldt Sunddal stod bag Fole Høkerkro. I 2009 åbnede familien den første restaurant Flammen i Kolding på Haderslevvej.
  • I dag er der 15 danske restauranter spredt ud over hele landet og en restaurant i Hamborg. Virksomheden har i dag hovedsæde på Skovvangen ved siden af Kolding Storcenter.
  • Resultatet i virksomheden skrumpede fra 18,8 til 3,2 millioner kroner før skat fra 2017 til 2018. Bruttofortjeneste faldt fra 110 til 97 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce