Annonce
Aabenraa

Fleggaard Leasing i praktikfinale

- Det kan godt være, at du har fri eller sidder på vejen hjem i toget. Men der er jo ikke noget, der forhindrer dig i at arbejde ekstra. Man skal jo vise, at man gerne vil være i sin praktik. Og ikke være bange for at kaste sig ud i alt det, de foreslår, siger Asger Emil Neidhardt. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Asger Emil Neidhardt har indstillet sin praktikplads, Fleggaard Leasing, til Årets IBA Praktik, og han er nu gået videre til finalen.
Annonce

Aabenraa: 21-årige Asger Emil Neidhardt læser til multimediedesigner på IBA i Kolding, og i sin praktikperiode var han hos Fleggaard Leasing. Her har han været projektleder på et spritnyt website for et af Fleggaards underselskaber, og samtidig har han også fået lov at designe annoncer til trykte medier og lave animationsfilm.

Nu har han indstillet Fleggaard Leasing i praktikkonkurrencen Årets IBA Praktik, hvor virksomheden har nået finalen. Og det glæder ham, at han på den måde kan give noget tilbage til Fleggaard.

Annonce

En ekstra indsats

Hos Fleggard er virksomheden gået et ekstra skridt for sin praktikant, og ligeledes har Asger Emil Neidhardt gjort en ekstra indsats. Og det er netop det, det handler om for praktikanten.

- At man arbejder videre på sit projekt på vej hjem i toget eller kigger på noget om aftenen eller i weekenden. Det viser praktikvirksomheden, at man værdsætter alle de muligheder, den giver en, lyder det fra Asger Emil Neidhardt .

Han er hver dag stået op kl. 5 for at tage toget fra Aabenraa til enten Fleggaards hovedkontor i Padborg eller afdelingen i Vejle, og nu har den ekstra indsats givet pote. Han er nemlig ansat som timelønnet, mens han skriver sin hovedopgave og færdiggør sit studie.

- Asger har fra begyndelsen været meget perfektionistisk. Han har været god til at springe ud i nye opgaver og dygtiggøre sig. Han er god til hele tiden at sikre sig, at det, han arbejder på, lever op til mine forventninger. Så jeg har fra begyndelsen haft lyst til at give ham ansvar, siger praktikantvejleder og marketing manager Theresa Schrøder hos Fleggaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce