Annonce
Tarm

Fleksjobbere skal fylde stort hul: Turismebranchen mangler hoveder og hænder

Oplevelsescentret Naturkraft er en af de turismeattraktioner, der ventes at kunne få stor glæde af fleksjobbere. Fra venstre er det organisationsudvikler Susanne Hermansen, Naturkraft, direktør Peter Sand, Naturkraft, Steen Lund, leder af Huset Venture, beskæftigelsesdirektør Kim Ulv Christensen og projektleder Hanne Splidsboel. Foto Poul Osmundsen.
Turistbranchen mangler medarbejdere; mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan være med til at løse problemet. Politikprojekt har givet 75 procent et turistrelateret job.

RINGKØBING: Turismebranchen her i kommunen har et kæmpestort problem: Hvordan sikrer man tilstrækkelig arbejdskraft til, at væksten i erhvervet kan fortsætte?

Et nyt pilotprojekt viser, at i alt fald en del af behovet kan dækkes af mennesker, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Siden januar 2018 har 29 udsatte ledige været tilknyttet et forløb på Huset Venture, der skal ruste dem til at job i turismeerhvervet.

En delevaluering af det toårige projekt viser, at af de 20 der har gennemført forløbet indtil nu, er 15 kommet i job, alle i stillinger, hvor de varetager forskellige turistrelaterede arbejdsopgaver, fortæller projektleder Hanne Splidsboel.

Det giver en succesrate på 75 procent i forhold til at komme i job efter gennemførelse af forløbet, og det er højt, fastslår beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen.

For ham er det yderst interessante tal. Han skal nemlig bruge rigtig mange stillinger til fleksjobbere. I Ringkøbing-Skjern Kommune bevilges cirka 200 borgere hvert år et fleksjob.

- Vi har 1250 borgere i fleksjob her i Ringkøbing-Skjern Kommune, og af dem venter omkring 200 på et job, siger han.

Annonce

Mangel på fleksjob

Pilotprojektet har haft til formål at give kursusdeltagerne både teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for turistbranchen og give dem mod på at arbejde med turister, fortæller Hanne Splidsboel.

- De lærer for eksempel om tysk, salg, afsætning, konflikthåndtering og stresshåndtering, siger Steen Lund, leder af Huset Venture, der har betydelig erfaring i at gennemføre den type kurser.

Kurset løber over fem uger, og efterfølgende skal kursisterne i praktik i fire uger, dels for at få afprøvet de færdigheder, de har lært, dels for så vidt muligt at sikre sig et job - noget der altså er lykkedes ganske godt.

Naturkraft spiller en stor rolle i baggrunden for ideerne i projektet; det kommende oplevelsescenter ventes at skulle bruge mange medarbejdere, når det åbner i sommeren 2020, og nogle af disse kan sagtens være fleksjobbere, fastslår direktør Peter Sand. Faktisk har Naturkraft som målsætning at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Flere slags ansatte

Naturkraft er selvfølgelig stadig i etableringsfasen, og der er endnu ikke skabt en konkret model for samarbejdet om brug af fleksjobbere. Men Peter Sand fastslår, at for ham og Naturkraft ligger det sociale ansvar som en del af grundlaget.

Peter Sand kan også sagtens se, at fleksjobbere kommer til at fylde mere i fremtidens turismeerhverv. Det er karakteriseret ved at være sæsonbestemt, og derfor kræver det stor fleksibilitet.

- Vi har typisk nogle funktioner, der sagtens kan afgrænses. Om det er fleksjobbere eller for eksempel timelønnede unge mennesker, der udfører arbejdet, er egentlig lige meget. Virksomheder inden for turismeområdet kunne også "dele" arbejdskraft; vi er for eksempel en helårsattraktion, mens andre er mere sæsonbetonede, siger han.

Pilotprojektet kører videre nogle måneder endnu, og det er meningen, at erfaringerne skal bruges til at videreudvikle kursustilbuddet på Huset Venture, så også fremtidige fleksjobbere kan klædes på til en fremtid i turismeerhvervet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce