Annonce
Kolding

Flemming mistede sit ben efter motorcykelulykke: Nu er han danmarksmester i golf

Lige for tiden bruger Flemming Rasmusen ikke helt så meget tid på golfbanen, som han måske gerne ville, fordi han har travlt på arbejdet. Foto: Søren E. Alwan
Flemming Rasmussen valgte selv, at lægerne skulle amputere hans ben. Han ville ikke risikere, at han skulle leve med rygproblemer resten af livet. At han i dag mangler sit venstre underben har dog ikke afholdt ham fra for nyligt at vinde danmarksmesterskabet i paragolf.

Kolding: Det første, Flemming Rasmussen fik øje på efter sin motorcykelulykke, var blodet på vejen. Derefter opdagede han, at hans knogler i hans venstre ben stak ud, og underbenet sad i en 90 graders vinkel.

Det er nu 19 år siden, den i dag 53-årige Flemming Rasmussen blev kørt ned af en bilist, da han kom kørende på sin motorcykel. Men faktisk mistede han først sit ben nogle dage senere, for da han vågnede op i en hospitalsseng, havde han stadig begge sine ben. Men da der efterfølgende gik koldbrand i benet, var lægerne nødt til at amputere.

- Lægerne sagde, at de kunne prøve at flytte en muskel fra ryggen og ned i benet, men jeg ville ikke gå med krykker og have dårlig ryg. Slet ikke, når jeg arbejdede i håndværksfaget. Det var egentlig nogle lavpraktiske tanker, jeg gjorde mig. Så tog beslutningen og sagde, at de skulle amputere benet, fortæller Flemming Rasmussen.

Annonce
Flemming Rasmussen bor i Erritsø med sin kone og deres børn. Foto: Søren E. Alwan

Danmarksmester

I dag er Flemming Rasmussen selvstændig. Han driver en virksomhed, der laver isolationspuder. Meget af hans fritid bliver tilbragt i Birkemose Golf Club, hvor han er en dygtig golfspiller. Faktisk så dygtig, at han under interviewet bliver afbrudt af de andre medlemmers lykønskninger.

Han har nemlig lige vundet danmarksmesterskabet i paragolf - eller golf for folk med et handicap.

- Der er mange, der kommer og siger tillykke. Det er da rigtig lækkert, siger den nyslåede danmarksmester.

Mesterskabet kom i hus i sidste weekend, hvor Flemming Rasmussen første efter den første af to spilledage.

- Men man ved jo aldrig, om de andre spiller en fantomrunde dagen efter. Så jeg var ikke sikker på, at jeg ville vinde. Det var helt vildt, da det så endelig gik op for mig, at jeg ville vinde, siger Flemming Rasmussen.

- Det er egentlig lidt et tilfælde, at det lykkedes, selvom jeg da havde håbet lidt på det. Jeg har deltaget i flere år, men der er jo mange gode spillere med, og det er ikke noget, man bare lige gør, siger han.

Blod på tanden

Når man spiller golf og mangler det en underben, støder man naturligvis ind i nogle udfordringer, som andre golfspillere ikke har.

- Jeg slår ikke lige så langt som alle andre, for det gør noget ved balancen i mit sving. Når jeg står med bolden mellem fødderne, står jeg og dingler på sådan en stiv pind. Det er altså bøvlet og en ulempe, fortæller Flemming Rasmussen, der har prøvet kræfter med flere sportsgrene siden amputationen.

- Jeg har sejlet og spillet badminton. Jeg kunne godt slå til bolden, når jeg spillede badminton, men når de andre begyndte at kunne placere bolden, så kunne jeg ikke nå ud til den, siger han.

Han faldt så over golf til et firmaarrangement, hvor det viste sig, at han havde ret godt styr på det der med at ramme bolden. Bagefter tog han på et regelkursus i Birkemose Golf Club, og så blev han ellers sluppet løs på golfbanerne. Det er ti år siden, og lynhurtigt fik han smag for det.

Og lynhurtigt fik han også bevis for, at han faktisk var god til sporten.

- Jeg blev inviteret med til nogle konkurrencer, hvor jeg spillede i d-rækken, hvor man spiller med det højeste antal tildelte slag. Jeg endte på en tredjeplads, og det gav jo blod på tanden. Det gjorde, at det blev mere og mere interessant, siger Flemming Rasmussen, der altså siden er rykket op i rækkerne og nu er danmarksmester.

Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce