Annonce
Nordtyskland

Flensborg er stadig blandt de hårdest ramte områder under epidemi

Modelfoto: Colourbox.
Annonce

FLENSBORG: Antallet af nye smittede er fortsat højt i grænselandet. I Flensborg Kommune er der yderligere 21 nye tilfælde, i Nordfrisland hele 24 og  i Rendsburg-Eckernförde  Amt 26. Slesvig-Flensborg Amt melder om 13.

I alt har der været 408 nye inficerede i Slesvig-Holsten, oplyser delstatens regering tirsdag aften.

Værst ser det ud i Pinneberg nord for Hamborg, hvor yderligere 111 er testet positive.

Kiel har 20 nye smittede.

I det forløbne døgn er 25 smittede døde. Tre har mistet livet i Slesvig-Flensborg Amt og en i Flensborg Kommune.

De øvrige dødsfald er indtruffet i det centrale og sydlige Slesvig-Holsten. I alt har 594 efterhånden mistet livet.

Flensborg Kommune er fortsat det område i delstaten, hvor smittespredningen er næstværst. Her har der været 125,3 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på syv døgn. I Slesvig-Flensborg Amt er værdien 91,0, i Nordfrisland 89,2 og i Rendsburg-Eckernförde Amt 66,8.

I løbet af et døgn er 408 nye testet positive i delstaten, hvor der efterhånden er konstateret 29.235 inficerede siden epidemiens begyndelse. 22.400 af dem menes at være raske igen.

For øjeblikket er 362 smittede indlagt. 74 får intensiv behandling. Af dem har 49 behov for at trække vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

20-årig trafikdræbt mand er identificeret: Han stødte frontalt ind i en lastbil i sin VW Up

Regionalt

Coronasmitten tager endnu et dyk i hele landsdelen: Også antallet af indlagte daler

Annonce