Annonce
Sydjylland

Flensborg fortsætter kampen mod vildsvinehegn

Socialdemokraterne i Flensborg sætter spørgsmålstegn ved, om hegnet handler om dansk frygt for svinepest eller er et tegn på ønsket om generelt at etablere et grænseanlæg. Arkivfoto.
Et politisk flertal i Flensborg insisterer på at blive taget med på råd om vildsvinehegnets linjeføring ved Kollund. Et frontalangreb mod hele projektet måtte dog opgives.

FLENSBORG: En overvældende flertal i Flensborg Kommunes forretningsudvalg (Hauptausschuss) opfordrede på et møde tirsdag aften til nye forhandlinger med den danske stat om det planlagte vildsvinehegn ved Kollund. Flensborgs politiske flertal ønsker, at hegnet skal placeres nord for Kollund Skov og ikke føres gennem skovarealet. Det skriver Flensborg Avis.

Bag ønsket står samtlige partier bortset fra den danske mindretals SSW.

Tidligere ejede Flensborg Kommune skoven i Danmark, men solgte i 2006 området til private investorer, der i begyndelsen af 2019 afhændede området til Den Danske Naturfond.

Annonce
Jeg tror ikke, Flensborg Kommunes juridiske kompetencer rækker til at indgå i forhandlinger med den danske stat. Og jeg anser det ikke for en konfrontation at inddrage udenrigsministeriet.

Arne Rüstemeierm, CDU.

Fik vetoret

Ved salget betingede Flensborg Kommune sig imidlertid vetoret over for fremtidige anlægsarbejder i skoven. Denne vetoret vil et politisk flertal nu gøre brug af.

Partierne ønsker at bede det tyske udenrigsministerium om hjælp.

- Jeg tror ikke, Flensborg Kommunes juridiske kompetencer rækker til at indgå i forhandlinger med den danske stat. Og jeg anser det ikke for en konfrontation at inddrage udenrigsministeriet, forklarer Arne Rüstemeier, der er gruppeformand for det konservative CDU ifølge avisen Flensburger Tageblatt.

Syd for grænsen er der afgrundsdyb skepsis over for projektet. Lederen af den socialdemokratiske byrådsgruppe, Helmut Trost, sætter spørgsmålstegn ved, om det 70 kilometer lange hegn langs grænsen overhovedet har noget med dansk frygt for afrikansk svinepest at gøre.

- Det handler om et grænseanlæg. Der bliver talt om dyr, men først og fremmest bliver mennesker adskilt. Det kan vi ikke acceptere, sagde Helmut Trost tirsdag til nyhedssiden shz.de.

Det danske SSW forsøgte forgæves at mane til besindighed.

– Også SSW er skeptisk over for hegnet, men jeg advarer om, at denne beslutning kan føre til konflikt. Der er tale om at indgive juridiske klager, og at udenrigsministeriet kan køres i stilling mod den danske stat, forklarede SSWs gruppeformand i Flensborg byråd, Susanne Schäfer-Quäck, skriver Flensborg Avis.

Hårdere kurs

Socialdemokratiet, De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke havde fremlagt et endnu mere radikalt forslag. Partierne ville pålægge Flensborgs overborgmester Simone Lange at arbejde for helt at forhindre hegnet. Den ide kunne dog ikke samle flertal i forretningsudvalget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce