Annonce
Nordtyskland

Flensborg har Slesvig-Holstens næsthøjeste smittetal

Modelfoto: Colourbox.
Annonce

KIEL: På 24 timer har der været 422 nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten. 77 af tilfældene er er fundet i Flensborg, hvor der har været et voldsomt udbrud på Klinikum Nordfrieslands i Niebüll og Husum.

I Flensborg er der yderligere 24 smittede, mens der er 12 i Rendsburg-Eckernförde Amt og ti i Slesvig-Flensborg Amt.

Flensborg Kommune har haft 136,4 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn og er dermed det næsthårdest ramte område i Slesvig-Holsten kun overgået af Pinneberg nord for Hamborg med 160,7.

I Nordfrisland er incidensen 129, hvilket er den tredjehøjeste værdi i delstaten. Slesvig-Flensborg Amt har 62,1 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn. I grænselandet er kun Rendsburg-Eckernförde Amt under den kritiske værdi på 50 med et incidenstal på 40,5.

I Kiel er 29 nye testet positive med 67,7 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv dage.

24 smittede har mistet livet siden torsdag. En er død i såvel Flensborg som Rendsborg-Egernførde Amt. Hverken i Nordfrisland eller Slesvig-Flensborg Amt har der været yderligere døde.

Siden epidemiens begyndelse er 30.566 testet positive i Slesvig-Holsten, hvor omkring 23.500 menes at være raske igen. 648 er afgået ved døden.

398 er indlagt. 71 er på intensiv afdeling, mens 45 får hjælp til at trække vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce