Annonce
Nordtyskland

Flensborgs lave smittetal et et komplet mysterium

I Flensborg Kommune står Røde Kors for at drive testcentret, der er placeret på universitetsområdet i den sydøstlige del af byen.
Både under første bølge og på nuværende tidspunkt af coronaepidemien har Flensborg været et af de sikreste områder i Tyskland. Ingen ved bare hvorfor.
Annonce

FLENSBORG: Mit under coronaepidemiens anden bølge satte Flensborg den 11. november en ny rekord. Ifølge Robert Koch Instituttet var smittespredningen sunket til 24 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere på syv døgn. Det var den laveste værdi i ugevis. Hermed lå byen som nummer syv på listen over områder, hvor smitten var lavest.

Dette øjebliksbillede skal dog ikke skabe overdrevne forhåbninger. En uge senere er smittespredningen steget til 36 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere i løbet af syv dage.

- Situationen er meget ustabil, konstaterer Clemens Tescchendorf, der er kommunens pressetalsmand.

Annonce

Langt hårdere ramt

Men allerede i de foregående måneder hørte Flensborg til et af de meget få lokalområder i Tyskland, som ikke overskred den kritiske grænse på 50 nye smittede. I flere andre tyske byer af samme størrelse er niveauet tre til fire gange gange højere.

Men hvorfor kommer Flensborg så lempeligt gennem epidemien? Byens forvaltning tør ikke komme med et bud.


En opskrift på succes finder der ikke under denne epidemi. Formentlig har vi slet og ret været en smule heldige.

Clemens Teschendorf, Flensborg Kommune.


-En opskrift på succes finder der ikke under denne epidemi. Formentlig har vi slet og ret været en smule heldige, erkender Clemens Teschendorf.

Allerede under første bølge spredte smitten sig kun langsomt i Tysklands nordligste storby. Det betød også, at det hele tiden har været muligt at opspore smittekæderne.

- Ikke alle steder går det så godt som her hos os, siger Teschendorf med henvisning til de områder i Tyskland, hvor smittespredningen er næsten ti gange så høj.

Han vurderer, at Flensborgs geografiske placering muligvis kan spille ind. Gennem flere måneder var grænsen til Danmark lukket. Hermed var der heller ikke rejsende fra en omkreds på 360 grader, men blot 180 grader.

Annonce

Social kapital

Den danske historiker, honorarprofessor på universitetet i Flensborg og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig, Jørgen Kühl, mener samtidig, at borgerne i grænselandet i vidt omfang overholder coronareglerne.

- Jeg har indtryk af, at de fleste forstår det. Det kan have en social komponent. Vi ved fra adskillige undersøgelser, at den sociale kapital er høj i Danmark, hvor borgerne har en høj grad af tillid til hinanden og samfundets institutioner. Måske er situationen den samme i Slesvig-Holsten, vurderer Jørgen Kühl, der samtidig henviser til den relativt lave befolkningstæthed i delstaten.

Også han påpeger, at det hele blot er spekulationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce