Annonce
Sydjylland

Flere ældre til mindre hjemmehjælp: Så stor er nedgangen i din kommune

I Aabenraa Kommune er antallet af hjemmehjælpstimer til fordeling mellem kommunens borgere over 80 år faldet med 1447 timer om ugen fra 2008 til 2017. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
I Syd- og Sønderjylland steg antallet af ældre over 80 år med 19 procent fra 2008-2017. Samtidig faldt antallet af hjemmehjælpstimer markant. Det skyldes ikke, at de ældre er blevet sundere, siger professor. De får bare mindre hjælp.

Ældre: Der bliver flere ældre i Syd- og Sønderjylland, mens antallet af hjemmehjælpstimer falder. Det er den klare konklusion af en undersøgelse, som JydskeVestkysten har lavet på baggrund af de seneste data fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser et markant fald i hjemmehjælpstimer per borger over 80 år fra 2008 til 2017. I flere kommuner er det tæt på en halvering.

Selvom udviklingen har været nedadgående i flere år, ser den altså ikke ud til at have ramt bunden endnu.

Det billede passer på den konklusion, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i februar nåede til i den landsdækkende rapport "Hjælp til svage ældre". I rapporten er der lagt fokus på hjemmehjælpstimer til praktisk hjælp som for eksempel rengøring.

- I studiet kan vi se, at de, der faktisk får hjælp, får mindre hjælp. Og at flere slet ikke får hjælp. Halvdelen af de svage ældre stod i 2017 uden praktisk hjælp - overhovedet. I 2007 var det tal tættere på hver tredje, siger professor Tine Rostgaard, der står bag rapporten.

I de syd- og sønderjyske kommuner er antallet af hjemmehjælpstimer til personer over 80 år faldet med 12,5 procent fra 2008 til 2017. Samtidig er der blevet 19 procent flere ældre over 80 år. Det er medregnet Sønderborg Kommune, der som den eneste kommune har haft fremgang i antallet af hjemmehjælpstimer.

Tages Sønderborg Kommune ud af ligningen, er antallet af hjemmehjælpstimer faldet med 20 procent i de resterende kommuner.

Annonce

Se tallene for din kommune her

Udviklingen i visiterede hjemmehjælpstimer til personer over 80 år - timer pr. uge (2008-2017):

Kolding: 5009 - 3534 (-1475)

Aabenraa: 4704 - 3257 (-1447)

Tønder: 2907 - 1813 (-1094)

Varde: 3160 - 2436 (-724)

Vejen: 2698 - 2148 (-550)*

Esbjerg: 7706 - 7293 (-413)

Haderslev: 3173 - 2899 (-274)

Fanø: 269 - 223 (-46)

Sønderborg: 4547 - 6099 (+1552)

Fx har Kolding Kommune altså i gennemsnit visiteret 1475 færre hjemmehjælpstimer om ugen i 2017 end i 2008.

Udviklingen i hjemmehjælp til hver enkelt borger over 80 år i gennemsnit - timer pr. uge (2008-2017)

Aabenraa: 1,86 - 1,13 (-0,73)

Tønder: 1,44 - 0,83 (-0,61)

Kolding: 1,52 - 0,93 (-0,59)

Fanø: 1,71 - 1,13 (-0,58)

Varde: 1,43 - 0,89 (-0,54)

Vejen: 1,38 - 0,98 (-0,4)*

Esbjerg: 1,84 - 1,47 (-0,37)

Haderslev: 1,33 - 1,01 (-0,32)

Sønderborg: 1,35 - 1,43 (+0,08)

En borger over 80 år i Aabenraa Kommune fik altså i gennemsnit 0,73 færre timers visiteret hjemmehjælp om ugen i 2017 i forhold til 2008.

  • Udregningen er sket på baggrund af antallet af borgere over 80 år i hhv. 2008 og 2017.
  • Udregningerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik.
  • Billund Kommune er ikke en del af statistikken, da der ifølge kommunen er datafejl.
  • *: Tallene for Vejen går ikke længere tilbage end 2012. Sammenligningen er derfor her mellem 2012 og 2017. Tallene er derfor ikke med i de udregninger for hele landsdelen, som indgår i artiklen.

Ikke mere sunde

Værst ser det ud i Aabenraa Kommune. I forhold til 2008 blev der her visiteret 1447 færre hjemmehjælpstimer om ugen i 2017. Udregnet på antallet af borgere betyder det, at ældre over 80 år er gået fra i gennemsnit at få 1,86 times hjemmehjælp om ugen til i 2017 at få 1,13 times hjemmehjælp om ugen.

Ifølge Bjarne Ipsen, afdelingschef i visitation og rehabilitering i Aabenraa Kommune, er tallene ikke et udtryk for en nedgang i serviceniveauet. Han mener i stedet, at udviklingen er udtryk for, at der i dag arbejdes mere med rehabilitering, hvor ældre i højere grad lærer at klare sig selv.

- Med vores behandlingssystem er man i stand til at klare sig selv i længere tid. Det har en afsmittende virkning på antallet af ansøgere til hjemmehjælp. Når færre ansøger, er der flere timer til de resterende, forklarer han.

Det er dog ikke tilfældet ifølge professor Tine Rostgaard.

- Vores tal tager højde for udviklingen i, om de ældre er blevet mere raske og sunde. Så det ser ikke ud til, at rehabilitering kan være forklaringen. Eller at flere køber privat hjælp eller får hjælp af ægtefælle og familier. Det har vi taget højde for i undersøgelsen. De svage ældre står bare i højere grad uden hjælp. Og det peger på, at det er serviceniveauet, der er faldet, siger hun og påpeger, at rengøring i mange kommuner er skåret ned fra en gang om ugen til hver anden eller tredje uge.

Opgiver at søge

Hos Ældre Sagen ser man også, som Bjarne Ipsen påpeger, at færre ældre søger om hjemmehjælp. Her lyder forklaringen dog modsat, at de færre ansøgere skyldes, at det er blevet for svært at blive visiteret til hjemmehjælp.

- Det er meget svært at få hjælp i dag. Det er et nåleøje. Det er svækkede mennesker, der ikke får hjælp. Og når de nu ved, hvor svært det er at få hjælpen, så opgiver mange at søge, siger Per Tostenæs, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Han mener, at der på landsplan er 73000 ældre, som har brug for hjælp, men som ikke får det i dag. Samtidig frygter han, at den negative udvikling vil fortsætte.

Ifølge en undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af hjemmehjælpstimer på landsplan faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Her vurderer man, at der fra 2019 til 2025 vil komme 30 procent flere ældre på 80 år og derover.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce