Annonce
Sydjylland

Flere ældre til mindre hjemmehjælp: Så stor er nedgangen i din kommune

I Aabenraa Kommune er antallet af hjemmehjælpstimer til fordeling mellem kommunens borgere over 80 år faldet med 1447 timer om ugen fra 2008 til 2017. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
I Syd- og Sønderjylland er antallet af ældre over 80 år steget med 19 procent fra 2008-2017. Samtidig faldt antallet af hjemmehjælpstimer markant. Det skyldes ikke, at de ældre er blevet sundere, siger professor. De får bare mindre hjælp.

Ældre: Der bliver flere ældre i Syd- og Sønderjylland, mens antallet af hjemmehjælpstimer falder. Det er den klare konklusion af en undersøgelse, som JydskeVestkysten har lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser et markant fald i hjemmehjælpstimer per borger over 80 år fra 2008 til 2017. I flere kommuner er det tæt på en halvering.

Selvom udviklingen har været nedadgående i flere år, ser den altså ikke ud til at have ramt bunden endnu.

Annonce

Se tallene for din kommune her

Udviklingen i hjemmehjælp til hver enkelt borger over 80 år i gennemsnit - timer pr. uge (2008-2017)

Aabenraa: 1,86 - 1,13 (-0,73)

Tønder: 1,44 - 0,83 (-0,61)

Kolding: 1,52 - 0,93 (-0,59)

Fanø: 1,71 - 1,13 (-0,58)

Varde: 1,43 - 0,89 (-0,54)

Vejen: 1,38 - 0,98 (-0,4)*

Esbjerg: 1,84 - 1,47 (-0,37)

Haderslev: 1,33 - 1,01 (-0,32)

Sønderborg: 1,35 - 1,43 (+0,08)

En borger over 80 år i Aabenraa Kommune fik altså i gennemsnit 0,73 færre timers visiteret hjemmehjælp om ugen i 2017 i forhold til 2008.

  • Udregningen er sket på baggrund af antallet af borgere over 80 år i hhv. 2008 og 2017.
  • Udregningerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik.
  • Billund Kommune er ikke en del af undersøgelsen, da der ifølge kommunen er datafejl.
  • *: Tallene for Vejen går ikke længere tilbage end 2012. Sammenligningen er derfor her mellem 2012 og 2017. Tallene er derfor ikke med i de udregninger for hele landsdelen, som indgår i artiklen.

Halvdelen uden hjælp

Det billede passer på den konklusion, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - i februar nåede til i den landsdækkende rapport "Hjælp til svage ældre". I rapporten er der lagt fokus på hjemmehjælpstimer til praktisk hjælp som for eksempel rengøring.

- I studiet kan vi se, at de, der faktisk får hjælp, får mindre hjælp. Og at flere slet ikke får hjælp. Halvdelen af de svage ældre stod i 2017 uden praktisk hjælp - overhovedet. I 2007 var det tal tættere på hver tredje, siger professor Tine Rostgaard, der står bag rapporten.

I de syd- og sønderjyske kommuner er antallet af hjemmehjælpstimer til personer over 80 år faldet med 12,5 procent fra 2008 til 2017. Samtidig er der blevet 19 procent flere ældre over 80 år. Det er medregnet Sønderborg Kommune, der som den eneste kommune har haft fremgang i antallet af hjemmehjælpstimer.

Tages Sønderborg Kommune ud af ligningen, er antallet af hjemmehjælpstimer faldet med 20 procent i de resterende kommuner.

Billund Kommune er ikke en del af undersøgelsen, da der ifølge kommunen er datafejl.

Ikke mere sunde

Værst ser det ud i Aabenraa Kommune. I forhold til 2008 blev der her visiteret 1447 færre hjemmehjælpstimer om ugen i 2017. Udregnet på antallet af borgere betyder det, at ældre over 80 år er gået fra i gennemsnit at få 1,86 times hjemmehjælp om ugen til i 2017 at få 1,13 times hjemmehjælp om ugen.

Ifølge Bjarne Ipsen, afdelingschef i visitation og rehabilitering i Aabenraa Kommune, er tallene ikke et udtryk for en nedgang i serviceniveauet. Han mener i stedet, at udviklingen er udtryk for, at der i dag arbejdes mere med rehabilitering, hvor ældre i højere grad lærer at klare sig selv.

- Med vores behandlingssystem er man i stand til at klare sig selv i længere tid. Det har en afsmittende virkning på antallet af ansøgere til hjemmehjælp. Når færre ansøger, er der flere timer til de resterende, forklarer han.

Det er dog ikke tilfældet ifølge professor Tine Rostgaard.

- Vores tal tager højde for udviklingen i, om de ældre er blevet mere raske og sunde. Så det ser ikke ud til, at rehabilitering kan være forklaringen. Eller at flere køber privat hjælp eller får hjælp af ægtefælle og familier. Det har vi taget højde for i undersøgelsen. De svage ældre står bare i højere grad uden hjælp. Og det peger på, at det er serviceniveauet, der er faldet, siger hun og påpeger, at rengøring i mange kommuner er skåret ned fra en gang om ugen til hver anden eller tredje uge.

Ifølge en undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af hjemmehjælpstimer på landsplan faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Her vurderer man, at der fra 2019 til 2025 vil komme 30 procent flere ældre på 80 år og derover.

Se udviklingen i din kommune her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce