Annonce
Udland

Flere børn dræbt af tøndebomber i Syrien

Abdulaziz Ketaz/Ritzau Scanpix
Syriske og russiske angreb rettet mod flere landsbyer i oprørsk provins har lørdag dræbt mindst 20 civile.

Luftangreb mod fem forskellige byer har kostet 20 mennesker livet i Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien lørdag. Mindst 43 andre er såret.

Det syriske militærs helikoptere har lørdag kastet tøndebomber mindst tre steder, mens russiske styrker bomber andre steder i regionen.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder på sin hjemmeside.

Blandt de 20 dræbte er otte børn, meddeler organisationen, der får sine oplysninger via et netværk af kilder og aktivister i Syrien.

Fem mennesker, heriblandt tre børn og en kvinde, blev dræbt, da helikoptere kastede tøndebomber ned over landsbyen Abditta i den sydlige del af Idlib-provinsen.

Også i landsbyerne Tel Minis og Jebghas har tøndebomber kostet to mennesker livet.

Tøndebomber er beholdere, der er pakket med sprængstof, og som kastes ud fra fly eller helikoptere. Denne type bomber er kendt for at ramme vilkårligt.

Foruden de civile ofre, der er dræbt af det syriske regimes tøndebomber, har mindst ni mennesker mistet livet i et russisk luftangreb, der ramte en markedsplads i landsbyen Balyoun. Tre af de dræbte er børn.

Fire andre er dræbt i et angreb mod landsbyen al-Bara, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Idlib-provinsen er den sidste større bastion i Syrien, som stadig er kontrolleret af en gruppe, der tidligere havde forbindelse til den militante bevægelse al-Qaeda, skriver nyhedsbureauet AFP.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, har sagt, at han vil generobre "hver en tomme" af Syrien.

Siden slutningen af august har den syriske hær med støtte fra Rusland dræbt mindst 782 mennesker i Idlib-provinsen - trods en våbenhvile. Af dem er mindst 216 civile, heraf 60 børn, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce