Annonce
Varde

Flere boliger: Byråd sætter penge bag ordene

Her er lejligheder ved at blive bygget i Varde. I de kommende år vil Varde Kommune gerne bidrage økonomisk til mere boligbyggeri i kommunen. Arkivfoto: Martin Ravn

Varde Kommune: Politikerne vil have flere boliger for at tiltrække borgere og for at sikre, at de, der allerede bor her, kan flytte til en ny og passende bolig i nærområdet. Og kommunen sætter penge bag ordene. I det seneste budget blev der afsat 19 millioner kroner ekstra til boliger.

Det er ikke kommunen selv, der skal bygge, men kommunen har to vigtige roller. Når det gælder byggegrunde, så kan kommunen byggemodne jord, altså sørge for at jorden er klar til et nybyggeri. Når det gælder alment boligbyggeri, så skal kommunen give et grundkapitallån, før det almene boligselskab må gå i gang med at bygge. Grundkapitallån er lån på så fordelagtige vilkår, at det næsten er at sammenligne med et tilskud.

Det betyder, at i stedet for 20 millioner kroner til byggemodning i de kommende fire år, så er der hele 30 millioner kroner. Og i stedet for seks millioner kroner til almene boliger, er der 15 millioner kroner. Pengene til almene boliger skal primært bruges udenfor Varde by.

Annonce

Nye grunde i Årre og Tistrup

Borgmester Erik Buhl (V) glæder sig over, at der kommer turbo på byggeriet, men han understreger, at det ikke kan stå alene:

- Vi skal passe på. Vi kan ikke løse alle problemer ved, at der står en lejebolig klar. Vi skal også have nogle til at flytte i dem, siger han.

I 2019 har kommunen byggemodnet 16 grunde i Årre og 21 grunde i Tistrup, og der er solgt 27 parcelhusgrunde. Private mæglere har solgt 26 grunde i en periode på 12 måneder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce