Annonce
Indland

Flere brevstemmer ved valget kan være skidt for demokratiet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Valgforsker ser flere mulige problemer ved, at brevstemmeprocenten er steget ved de seneste folketingsvalg.

Fra onsdag kan man stemme til folketingsvalget 5. juni. Hvis man vel at mærke brevstemmer.

Det valgte et stigende antal danskere at gøre ved folketingsvalgene i 2011 og 2015. Her lå brevstemmeprocenten ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på henholdsvis 7,8 og 8,7 procent.

Det var noget af en stigning i forhold til de tre folketingsvalg i 00'erne, hvor mellem 4,9 og 5,0 procent af ed afgivne stemmer faldt som brevstemmer.

En øget brevstemmeprocent er imidlertid ikke nødvendigvis et godt tegn for demokratiet. Det vurderer valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- Man skal ikke gøre det nemt, man skal gøre det socialt at stemme.

- Man skal forsøge at skabe gode oplevelser om det at stemme. Det er det, der fastholder vores høje valgdeltagelse, siger han.

Kasper Møller Hansen peger på, at andelen af brevstemmer er højere i lande som Sverige og England.

Danskerne gør mere en social ting ud af det at stemme, blandt andet ved at tage børn og anden familie med til valgstederne.

- To tredjedele af alle danskere, der bor sammen med andre og kan stemme, de stemmer faktisk sammen med vedkommende. Det er et eksempel på, hvor stærke de sociale normer om det at stemme er i Danmark.

- Modsat for eksempel i England, hvor valgdeltagelsen er langt lavere. Dér er der færre, der stemmer sammen.

- Når man brevstemmer, har man ikke samme oplevelse af at gå ned på demokratiets festdag og sætte krydset, siger Kasper Møller Hansen.

Valgforskeren peger på flere elementer, der kan have øget brevstemmeprocenten ved de seneste folketingsvalg.

Blandt andet er der kommet flere steder, hvor man kan brevstemme, og lovgivningen er blevet ændret, så reglerne for at brevstemme er gjort mere fleksible.

Kasper Møller Hansen peger på, at brevstemmer er dyrere rent samfundsmæssigt, blandt andet fordi det også koster penge at samle stemmerne ind.

Samtidig er det ikke sikkert, at alle kandidater er kendte, når man har brevstemt, som det altså bliver muligt fra onsdag, tre uger før folketingsvalget.

- Hvis man gerne vil stemme på et af de nye partier, så har de ikke listerne helt klar endnu. Så man kan ikke være sikker på, at man kan stemme personligt, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce