Annonce
Sønderborg

Flere butikker popper op i Perlegade

Parcellet med børnetøj åbnede i gågaden i slutningen af september efter i flere år med udelukkende nethandel. Arkivfoto: Timo Battefeld
De seneste måneder er en håndfuld nye butikker åbnet i gågaden og flere er på vej, afslører en glad formand for Sønderborg Handel.

Sønderborg: Der har de senere år været et stigende antal tomme butikker i Perlegade - byens gågade. Men nu ser det ud til, at tendensen er ved at vende. I hvert fald hvis man kigger tilbage på de seneste måneder, hvor en håndfuld nye forretninger er kommet til.

Blandt dem er børnetøjsbutikken Parcellet lige over for Det Sønderjyske Hus og ved siden af det Galleri Sønderborg, der egentlig først var midlertidig. Cateringfirmaet Keller & Co er åbnet, hvor Slagter Franke lå nær Citykrydset. Over for den lå Rohleder Sport / Intersport og fyldes nu snart op af sportstøj-forretningen Ny form.

Midt på gågaden, ved siden af Kreditbanken, flytter Skogalleriet nu ind. Og tager man turen tilbage op mod Det Sønderjyske Hus, så er der en frisør på vej i det tidligere rejsebureau ved siden af Optik Hallmann, mens der er varslet to yderligere forretninger på vej i området.

Annonce

En glad formand

- Der er et par nye forretningsdrivende, hvis navne vi endnu ikke kan afsløre, men alene det, der nu er sket er vildt glædeligt, siger formanden for Sønderborg Handel, Rikke Torré, som selv driver Huset Torré.

- Jeg synes, jeg kan mærke en optimisme. Nu har vi også fået den færdige gågade, som har kostet os alle i omsætning. Borgen betød helt sikkert noget og har vendt op og ned på meget, men jeg synes, at det er godt vi fik den. Nu skal vi bare have gjort det endnu mere attraktivt omkring Rønhaveplads, tilføjer handelsformanden.

Sønderborg Kommune ansatte for et års tid siden tidligere caféindehaver, Brian Pedersen, som retail developer i en stilling, hvor han skal hjælpe byen og Sønderborg Handel med udvikling af detailhandlen. Det har også resulteret i flere pop up-butikker. Blandt dem en midlertidig Davidsen-butik hen over sommeren på hjørnet til Jernbanestien, hvor Tigeren tidligere lå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce