Annonce
Udland

Flere dræbt i optrapning i Gaza

Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Palæstinensiske grupper advarer Israel efter drab på militant leder. Dette kan tage tid, lyder det fra Israel.

Ti palæstinensere er dræbt under en række israelske angreb mod Gazastriben tirsdag. Det oplyser det palæstinensiske sundhedsministerium i enklaven.

Over 40 andre er såret, meddeler ministeriet.

Blandt de dræbte er en leder fra den militante gruppe Islamisk Jihad, Baha Abu al-Atta, som Israel rettede et angreb mod natten til tirsdag.

Drabet på al-Atta fik palæstinensiske grupper til at skyde næsten 200 raketter mod Israel, hvilket så igen udløste en reaktion fra israelsk side.

De mange raketter, der blev affyret fra palæstinensisk side, forårsagede en del skade og kvæstede snesevis af mennesker.

Mindst én raket ramte et hus, og en anden fløj tæt forbi biler på en hovedvej.

Israelske læger siger, at de har behandlet 46 mennesker, hvoraf de 21 havde "stress-symptomer" på grund af de palæstinensiske raketangreb.

Militæret siger, at de israelske luftangreb var rettet mod Islamisk Jihads tilholdssteder og affyringsramper.

- Israel er ikke interesseret i en optrapning, men vi vil gøre, hvad der er nødvendigt for at forsvare os selv, siger premierminister Benjamin Netanyahu.

- Jeg siger på forhånd, at det kan komme til at tage tid.

I en fælles udtalelse advarer Gazas militante grupper om, at Israel er gået over grænsen med drabet på Islamisk Jihad-lederen, og at det vil få følger.

Meldinger om, at der også har været angreb rettet mod medlemmer af den militante gruppe Islamisk Jihad i den syriske hovedstad, Damaskus, har øget spændingerne yderligere.

Den militante gruppe har bekræftet, at Akram Ajouris, der er en af gruppens medlemmer i Damaskus, er blevet angrebet.

Ifølge det syriske nyhedsbureau Sana har det israelske angreb ramt Akram Ajouris hjem. Under angrebet skal Ajouris søn og en anden person være blevet dræbt.

Israel har ikke kommenteret på meldingerne om angrebet i Damaskus.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Annonce