Annonce
Varde

Flere end 1.000 demensvenner i Varde Kommune

Maja Jørgensen (tv) og Stephanie Schmidt Hansen fra Ældreområdet i Varde Kommune glæder sig over nyheden om de 1.017 Demensvenner i Varde Kommune. PR-foto
Den seneste opgørelse fra Alzheimerforeningen viser, at 1.017 i Varde Kommune har meldt sig som officielle demensvenner.
Annonce

Varde: En ny opgørelse fra Alzheimerforeningen viser, at der nu er mere end 1.000 demensvenner i Varde Kommune.

Som demensven viser man mennesker med demens, at man støtter dem og bakker op om et demensvenligt samfund. Netop demens er et område, der er særligt fokus på i Varde Kommune, og derfor vækker de nye tal stor glæde på rådhuset:

- Vi er vildt stolte på vegne af borgerne. 1.000 demensvenner er en stor milepæl, og det giver os bare endnu mere motivation til det daglige arbejde med at forbedre forholdene for demensramte og deres pårørende, siger Maja Jørgensen, der arbejder som elev i Ældreområdet i Varde Kommune i en pressemeddelelse.

Annonce

Demensvenligt samfund

Et eksempel på arbejdet med større demensvenlighed er etableringen af Danmarks første demensvenlige lokalsamfund i Skovlund-Ansager i samarbejde med blandt andet forskere fra Syddansk Universitet.

En del af formålet her er blandt andet at gøre det lettere for mennesker med demens at færdes rundt på deres daglige gøremål i deres lokalsamfund. Til det formål er mange butiksansatte eksempelvis blevet undervist i, hvordan man bedst hjælper kunder, der udviser tegn på demens.

Lørdag 29. juni klokken 10 holder kommunen arrangementet ”Varde danser for demens” i Arnbjergparken, hvor der blandt andet vil være danseundervisning af Silas Holst, kendt fra programmet "Vild Med Dans". Der er fri entré.

400.000 danskere lever i dag med en demensramt i familien. Man kan melde sig som demensven på: www.demensven.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce