Annonce
Sønderborg

Flere end 30 nye boliger på vej til Vester Sottrup

Her skal være et "anderledes" boligkvarter. På en stubmark mellem Vester Sottrup og jernbanen vil Sønderborg Kommune byggemodne omkring 30 parcelhusgrunde. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Sidste år satte fortidsminder en stopper for byggemodning af et nyt, stort boligkvarter tæt på Sønderborg. Nu forsøger kommunen igen at sætte gang i byudviklingen.

Vester Sottrup: Med en ny lokalplan vil Sønderborg Kommune nu genoplive planen om at udbygge stationsbyen vest for Sønderborg. Teknisk udvalg lægger op til, at et fem hektar stort landområde syd for byen kan byggemodnes til 30 enkeltstående parcelhuse og fem rækkehuse.

Det nye boligkvarter får en attraktiv placering i cykelafstand fra Sønderborg.

Det er langt fra første gang, der planlægges boliger i området øst for Lerløkke og syd for Gl. Landevej i Vester Sottrup. Så sent som i 2016 vedtog byrådet en lokalplan, som gav mulighed for opførelse af 19 parcelhusgrunde på markerne.

Man nåede dog kun så vidt, at en planlagt vej ned gennem området blev navngivet Johannes Johannsens Vej. Herefter gik arkæologer fra Museum Sønderjylland i gang med en forundersøgelse af området, og det tog livet af byggeplanerne. For museets folk fandt spor efter flere væsentlige fortidsminder spredt ud over hele området.

Omkring 3,3 hektar jord skulle udgraves, før de kommende boligejere måtte bygge. Sønderborg Kommune vurderede, at udgifterne til den arkæologiske udgravning ville fordyre grundene så meget, at de ville blive usælgelige.

Annonce

Fortidsminder

Museum Sønderjylland har fundet spor fra jernalder og middelalder på 3,3 hektar i det kommende boligområde syd for Vester Sottrup.

Kun områder, hvor der skal etableres vej eller anlægges boliger, vil blive udgravet. Kvarterets sydøstlige hjørne bliver udlagt til grønt område og skal derfor ikke udgraves.

Der vil folk bo

Ved nu at udvide arealet og ændre vejforløb, kan der udstykkes mange flere grunde, nemlig omkring 30 enkeltparceller og fem rækkehuse i tæt-lav bebyggelse. Hermed kan udgifter til forhistorien fordeles på flere.

- Denne gang håber jeg, at det lykkes. For der er rigtig mange, som gerne vil bo på den side af Sønderborg, mener formanden for teknisk udvalg, Aase Nyegaard (Fælleslisten).

Hun forventer, at de første grunde vil blive solgt hurtigt.

Museum Sønderjylland har vurderet, at udgravningerne højst vil løbe op i 3,8 mio. kroner plus moms. Arbejdet går i gang i uge 43 og er planlagt til at vare 31 uger.

Imens er et forslag til lokalplan for området sendt i offentlig høring frem til 6. november. Det lægger op til, at området kan udvides yderligere mod syd, såfremt der bliver rift om grundene.

Naboerne op til området har i øjeblikket denne udsigt. Men den forsvinder, efterhånden som området bliver bebygget. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce