Annonce
Erhverv

Flere er på offentlige forsørgelse efter årrække med fald

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Folkepensionsalder er i år steget til 65,5 år, og det betyder, at flere er på efterløn og førtidspension.

Efter en årrække med fald er antallet af personer på offentlige forsørgelse steget i år.

I andet kvartal steg antallet på offentlige ydelser med 6900 personer til 701.400 personer. Det oplyser Danmarks Statistik.

Tallene omfatter folk på en lang række offentlige ydelser som kontanthjælp, dagpenge, fleksjob, efterløn og førtidspension, men ikke SU-modtagere og folkepension.

Ifølge Danmarks Statistik skyldes stigningen i 2019, at folkepensionsalderen er blevet sat op 1. januar til 65,5 år fra 65 år.

Dermed har der været en større gruppe, der er på anden offentlig forsørgelse, som opgørelsen dækker. Det gælder blandt andet efterløn og førtidspension.

I år er der desuden kommet 200 flere ledige på arbejdsmarkedet, hvilket dækker over, at der er kommet 1000 flere på dagpenge, mens 1200 har forladt kontanthjælpssystemet.

Selv om der har været en stigning af personer på offentlige ydelser i år, er antallet faldet med 150.800 siden 2010, og tallet er på noget nær det laveste siden 1987.

De seneste års fald dækker blandt andet over, at der er færre ledige på dagpenge og kontanthjælp. Desuden er der færre på efterløn og førtidspension.

Det er sket i en årrække, hvor der har været godt gang i dansk økonomi, hvilket har øget beskæftigelsen på arbejdsmarkedet.

I samme periode er der blevet gennemført reformer af pensionsreglerne, hvilket betyder, at folk skal arbejde i flere år, inden de kan trække sig tilbage.

I samme periode er antallet af SU-modtagere steget med knap 100.000 til 323.000.

/ritzau/

Annonce
Link til tal på Danmarks Statistiks hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce