Annonce
Vejen

Flere folkeskoler tøver med overgangen til Aula

Det var dag et med det nye it-system Aula rundt på folkeskolerne mandag. Foto: Mikael Dynnes Holmbo
Mandag efter efterårsferien har skoler landet over taget hul på en fremtid med den nye kommunikationsplatform Aula, der erstatter det gamle SkoleIntra. I Vejen Kommune går skolerne forskelligt til værks i overgangen til det nye system.

VEJEN KOMMUNE: Dag ét med ’Aula’, folkeskolernes nye kommunikationssystem, der erstatter det ofte udskældte SkoleIntra, er forløbet nogenlunde smertefrit.

Det fortæller Mads Skuldbøl Nielsen, der er pædagogisk it-konsulent ved Vejen Kommune og har arbejdet med udrulning af Aula til skolerne i kommunen.

- Taget i betragtning af, hvor mange mennesker det egentlig berører, har jeg haft det roligt. Det kan være, at der går et par dage, inden folk for alvor oplever det nye system, siger han.

Teknisk set kom Aula online mandag, så alle forældre med børn i kommunens folkeskoler har i princippet adgang til platformen, der kan tilgås på internettet eller via en app.

Det er dog forskel på, hvordan kommunens skoler har taget imod det nye system. Nogle har valgt at gå stille til værks med en blødere overgang, mens andre har lagt SkoleIntra i graven og kastet sig helt over Aula.

Annonce

Nogle gange skal plasteret rykkes af i ét hug. Vi lærer jo først, når vi har kastet helt ud i det, for så er vi nødt til at finde løsninger.

Jakob Ville, skoleleder på Jels Skole

Jels rykker plasteret af

På Jels Skole er man gået helt over til den nye platform, fortæller skoleleder Jakob Ville.

- Nogle gange skal plasteret rykkes af i ét hug. Vi lærer jo først, når vi har kastet os helt ud i det, for så er vi nødt til at finde løsninger. Ellers hopper vi jo bare over på SkoleIntra og gør, som vi plejer, fortæller Jakob Ville.

Skolen har indtil videre ikke modtaget nogle henvendelser fra forældre, der har problemer med det nye system. Jakob Ville er heller ikke selv faldet over andet end småting, hvor han er nødt til at bede skolens it-folk om hjælp.

Han mener, at Aula er et bedre system end SkoleIntra i forhold til følsomme data og personoplysninger.

- Det lever jo op til de regler og krav, der er om, hvilke data, vi skal have til at ligge rundt omkring. På den måde er det også med til at minde os om, at det ikke er alting, vi skal gemme. Det, vi ikke skal bruge, skal slettes. Det skal væk, siger han.

Intra indtil videre i Gesten

Inden efterårsferien besluttede skoleleder Janus Harloff Lynggaard, at Gesten Børnecenter indtil videre holder sig til det gamle SkoleIntra.

- Det handler sådan set ikke om, at vi er påpasselige eller bange. Da vi gik på ferie, skulle der en besked ud til forældrene, men jeg fik aldrig bekræftet, at Aula var klar til at køre. Derfor traf jeg det sikre valg. Indtil forældrene hører andet, bruger vi Intra, siger han.

Gesten Børnecenter kan ikke sige noget om, hvorvidt man holder sig til det gamle system i fjorten dage eller en måned.

- Men når vi skifter, så skifter vi. Det skal ikke være sådan, at man beder forældrene om at forholde sig til flere platforme ad gangen, fortæller Janus Harloff Lynggaard

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce