Annonce
Erhverv

Flere forbrugere og virksomheder fik ny bil i juli

Silas Stein/Ritzau Scanpix
Antallet af nyregistrerede biler steg med omkring 4,4 procent i juli, da der blev indregistreret 18.300 biler.

Der blev indregistreret flere nye biler i juli, hvor både de private forbrugere og virksomheder skiftede køretøj.

Samlet lød tallet på 18.300 i juli, når man korrigerer for sæsonudsving. Det er en stigning på 4,4 procent fra måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen dækker over, at de private forbrugere indregistrerede 3,3 procent flere biler end måneden før, mens det for virksomheder lød på 6,0 procent.

Hos Dansk Industri hæfter direktør Thomas Møller Sørensen, der er direktør for interesseorganisationens afdeling for bilbranchen, sig ved, at der kommer flere grønne biler på vejene.

I juli blev der indregistreret 541 el- eller hybridbiler, hvilket er en stigning på knap en tredjedel over det seneste år. Salget af grønne biler udgør fortsat et stort mindretal af det samlede bilsalg.

De fem bilmærker Tesla, Hyundai, Nissan, BMW og Audi, stod for ni ud af ti af de nye elbiler i juli.

- Der er sket et gearskift i markedet. Kunderne må nu stå i kø for at købe en elbil, fordi fabrikkerne ikke kan nå at producere det antal, som forhandlerne kan sælge, siger Thomas Møller Sørensen.

- Udbuddet af elbiler er begrænset. Groft sagt svinder valgmulighederne ind fra omkring 1000 modeller til cirka 30, hvis man ønsker at købe en elbil. Det vil ændre sig markant i fremtiden, siger Thomas Møller Sørensen i en skriftlig kommentar.

De seneste 12 måneder er der blev indregistreret 220.175 biler. De private forbrugere står for de 129.837, mens virksomheder har de resterende 90.338.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce