Annonce
Kolding

Flere genbrugspladser holder længe åbent

Det er Dansk Byggeri godt tilfreds med. Det betyder nemlig, at det er lettere for deres medlemmer at komme af med byggeaffald i yder-tiden.

Sydjylland: Generelt er det blevet lettere for erhvervslivet at slippe af med affald. Det viser en opgørelse, Dansk Byggeri har foretaget over, hvor mange timer, kommunerne holder åbent på genbrugspladserne, og hvornår de timer ligger på døgnet. I Billund, Fredericia, Kolding, Sønderborg, Varde, Vejen, Tønder og Vejle kommuner er der mindst en genbrugsplads, der holdet åbent i ti timer mellem klokken 7.00 og 17.00. Aabenraa har en, der er åben i ni timer, og så begynder kommunerne ellers at hænge lidt i bremsen. Esbjerg med otte timer, Haderslev med syv, og Fanø med en genbrugsplads, der holder åbent i 3,6 timer i det erhvervsvenlige tidsrum. - Det gør en kæmpe forskel i hverdagen, at virksomhederne ikke behøver køre omveje for at komme af med affaldet, inden de fx skal videre til næste kunde. Derfor er det meget positivt, at vi har så mange kommuner, der holder åbent mellem klokken 7 og 17, hvor virksomhederne arbejder. Jeg håber, at særligt Haderslev og Esbjerg vil overveje, om ikke det er muligt at imødekomme virksomhederne og udvide åbningstiden. Det vil desuden være nemmest for virksomhederne at finde ud af, hvis der er ens åbningstider i alle kommuner, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, i en pressemeddelelse. Kolding, Sønderborg og Tønder har som de eneste kommuner i Sydjylland døgnåbne genbrugspladser, hvilket lokalformanden roser. På landsplan har 71 kommuner genbrugspladser, som holder åbent i mindst ti timer dagligt i tidsrummet mellem klokken 7 og klokken 17. 15 kommuner har pladser med åbent i ni timer, og 37 kommuner har mindst en døgnåben pladser. /cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Rådyr skyld i færdselsuheld

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce