Annonce
Aabenraa

Flere hundrede bød dronningen velkommen med klapsalver: Thea, Esther og Aviaaja kom helt tæt på dronningen

Tre unge piger fik en ekstraordinær stor oplevelse, da dronningen tilbragte fem kvarter i Aabenraa på sin rundtur i Sønderjylland.

Aabenraa: Hun lod vente på sig, men godt et kvarter forsinket kom dronningens kortege endelig kørende, og de flere hundrede, som var samlet på Haderslevvej brød ud i spontane klapsalver, da dronningen steg ud af bilen.

Her blev hun mødt af borgmester Thomas Andresen (V), men også af 12-årige Thea Hanssen fra Ribe, som er tipoldebarn af H.P. Hanssen, som havde fået æren af at overrække blomster til dronningen ved ankomsten. H.P. Hanssen var arkitekten bag Genforeningen og manden, der i november 1918 holdt den historiske tale på Folkehjem, der banede vejen for Genforeningen.

Dronning Margrethe og borgmester Thomas Andresen kom ud på den samme balkon, hvor H.P. Hanssen holdt sin historiske tale i 1918 og hvor dronningens farfar kong Christian X stod i 1920 for at fejre Genforeningen. Her udråbte borgmesteren et ni-foldigt leve for dronningen. Foto: Preben Matthiesen, Aabenraa Kommune

103 år efter stod hans tipoldebarn der søndag meget nervøs og trippede ventende på dronningen, mens Thomas Andresen gjorde sit til at få den unge pige til at tænke på noget andet.

Annonce

- Jeg blev mere nervøs af at vente, og jeg tænkte mere over det, fordi der gik så lang tid. Men nervøsiteten forsvandt lidt, da hun så endelig kom, fortalte Thea Hanssen efter mødet.

Hun syntes, det var sjovt og en stor oplevelse at få lov til at deltage i fejringen af 100-året for Genforeningen.

Det samme syntes to af de korpiger fra Sct. Jørgens Kirkes Pigekor, som havde fået til opgave at være med på genskabelsen af det historiske billede fra 1920, hvor kongefamilien stod foran et festudsmykket Folkehjem.

Thea Hansen stod i over 25 minutter og ventede nervøst på dronningen, men da hun endelig kom, forsvandt nervøsiteten og den 12-årige pige fik budt dronningen velkommen til Aabenraa med blomster. Foto: Preben Matthiesen, Aabenraa Kommune

- Det er virkelig fedt og virkelig spændende at skulle være på et billede sammen med dronningen. Det er meget stort, at vi får sådan en mulighed, sagde 13-årige Aviaaja Nedergaard og 12-årige Esther Bendix Carstensen inden dronningens ankomst.

Sjovt billede, hvis springvandet tændte

Da dronningen efter sin rundvisning i Genforeningsparken nåede hen til pigerne, var det en majestæt i topform, der stillede sig op mellem de to rækker af børn. Hun var storsmilende, men havde også tid og overskud til at sige noget sjovt til børnene for at få dem til at slappe af.

- Hun sagde, at det ville ikke være så godt, hvis springvandet pludselig blev tændt. Det ville så blive et sjovt billede, fortalte Aviaaja Nedergaard med henvisning til, at dronningen var placeret lige der, hvor vandet normalt kommer springende op imellem fliserne.

Korpiger fra Sct. Jørgens Kirkes Pigekor skulle sammen med de to elever fra Kongehøjskolen, Anna Holm Hostrup og Lassse Abrahamsen, danne rammen om dronningen i genskabelsen af det historiske billede fra 1920. Aviaaja Nedergaard er nummer to i rækken lige bag dronningen, mens Esther Bendix Carstensen er nummer tre. Foto: Preben Matthiesen, Aabenraa Kommune

Selvom dronningen var et kvarter forsinket i programmet ved ankomsten til Aabenraa, nåede hun alt det, der var planlagt. Også frokosten med de inviterede gæster i Kongesalen, hvor der blev serveret rødtunge med fjordrejer, asparges og hollandaisesauce og sønderjysk brødtorte til kaffen.

Borgmester i Aabenraa, Thomas Andresen, ville gerne fortælle dronningen om sin egen families historie, da den er formet meget af Genforeningen. Den fik han fortalt, og han var glad og tilfreds efter besøget, hvor han, dronningen og resten af selskabet også talte om byudvikling, solcellerparker, arkitektur med mere. Foto: Preben Matthiesen, Aabenraa Kommune
Dronning Margrethe flankeret af korpigerne fra Sct. Jørgens Kirkes Pigekor og Anna Holm Hostrup og Lasse Abrahamsen i genskabelsen af det historiske billede fra 1920. Foto: Preben Matthiesen/Aabenraa Kommune
Her er det oprindelige billede fra 1920, hvor kKongefamilien besøger Folkehjem i Aabenraa. Foto: Museum Sønderjylland
Dronning Margrethe blev modtaget af Ane Mærsk Mc-Kinney Møller Uggla og Mads Lebech fra A.P. Møller Fonden, Per Have fra Bitten & Mads Clausen Fonden, Henrik Bo Nielsen, kulturdirektør for Danmarks Radio, Tom Ahmt, kommunaldirektør i Aabenraa Kommune, og Simon Faber, projektleder for Genforeningen 2020 i Genforeningsparken i Aabenraa. Foto: Preben Matthiesen, Aabenraa Kommune
Mange var samlet på Haderslevvej for at byde dronning Margrethe velkommen til Aabenraa. De brød ud i klapsalver, da dronningen steg ud af bilen. Foto: Preben Matthiesen, Aabenraa Kommune
Bordet i Kongesalen på Folkehjem, hvor dronningen spiste frokost sammen med de inviterede gæster. Bordet er blevet specialbygget til dagen, da der skulle være afstand mellem gæsterne. Foto: Mette Christine Schulz
Aviaaja Nedergaard, til højre, og Esther Bendix Carstensen synes, det var sejt, at de var blevet udvalgt til at være med på det historiske billede af dronningen flankeret af børn klædt i hvidt foran Folkehjem. Foto: Mette Christine Schulz

Parken

Genforeningsparken i Aabenraa er anlagt på pladsen foran Folkehjem, hvor 3000 sønderjyder forsamledes 17. november 1918 for at høre rigsdagsmanden H.P. Hanssen læse op af Aabenraa-resolutionen, der var startskuddet til folkeafstemningerne 10. februar og 14. marts 1920, der førte til Sønderjyllands officielle genforening med Danmark 15. juni 1920.

Folkehjem er altid blevet kaldt Sønderjyllands forsamlingshus på grund af, at det var her, arbejdet med resolutionen foregik.

I anledning af 100-året for Genforeningen valgte Aabenraa Kommune at lave en folkepark ved Folkehjem med fokus på fortællingen om Genforeningen.

A.P. Møller og Hustru Chastine Møllers Fond til almene Formaal samt Bitten og Mads Clausens Fond har støttet byggeriet af den nye park.


Hun sagde, at det ville ikke være så godt, hvis springvandet pludselig blev tændt. Det ville så blive et sjovt billede.

Aviaaja Nedergaard
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Seniorer på landet har svært ved at undvære en bil: Busserne kører for sjældent

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Aabenraa

Lørdag står i sportens tegn ved Høje Kolstrup: - Vi skal have startet fællesskabet op igen efter corona

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Annonce