Annonce
Kolding

Flere hundrede sommerhusejere tog til møde om dige: Flere er utilfredse med kommunens måde at informere på

Modstanderne mod et dige ved Binderup, Bjert og Grønninghoved havde fået lavet nogle "Nej til dige-kasketter" i anledning af informationsmødet. De fleste af udgifterne til et måske kommende dige kommer sommerhusejerne til at betale. Kommunen, der ejer toileter, veje og strand, vil også skulle betale noget, ligesom bl.a. campingpladsejere skal. Foto: Yilmaz Polat
Der var enorm interesse for at høre mere om et eventuelt stormflodsdige ved Binderup og Grønninghoved, da kommunen inviterede til møde lørdag. Men nogle sommerhusejere er kritiske overfor den måde, Kolding Kommune har valgt til at informere om det mulige stormflodsdige.

Kolding: Havde man fra Kolding Kommunes side regnet med, at det ville regne ned med lutter roser for det informationsmøde om et måske kommende stormflodsdige ved Binderup, Bjert og Grønningshoved, der blev holdt lørdag eftermiddag, kan man godt tro om igen.

Flere ejere af fritidshuse i det berørte område er utilfredse med den måde, som kommunens embedsmænd havde skruet informationsmødet om kystsikring i området sammen på.

De mener nemlig, at mødet var tilrettelagt sådan, at der var for lidt tid til debat og kritiske spørgsmål om de planer, som kommunen sammen med en digegruppe har set nærmere på i længere tid.

Mødet viste dog også, at der er enorm interesse for emnet. Op mod 400 mennesker deltog i mødet, der varede hele eftermiddagen, og som gjorde de fremmødte klogere på, hvilke digeløsninger, der kan komme i spil, hvis politikerne i byrådet på et tidspunkt siger ja til at etablere et dige.

Deltagerne fik også viden om, hvordan klimaforandringerne fremover vil påvirke sommerhusområdet, og de kom lidt nærmere på, hvilke udgifter der kan komme på tale, hvis et dige bliver en realitet på den cirka 2,5 kilometer lange strækning.

Annonce

Forslag til løsninger

Embedsmænd fra Kolding Kommune pegede på mødet på to forslag til diger, hvis politikerne siger ja til at etablere et dige i området.

Et jorddige kommer til at ligge ca. 80-90 cm. over terræn og skal fodres med sand fra vandsiden. I den sydlige del af strækningen skal diget være højere. Et jorddige er anslået til at koste omkring 15 mio. kr. (+/- 2 mio. kr).

Et klitdige skal sandfodres fra vandkanten, og her skabes et større område til sandstrand. Diget skal bygges på en ny sandflade og skal forhøjes i den sydlige del af området. Et klitdige er anslået til at koste omkring 18 mio. kr. (+/- 2 mio.kr).

Dyb uenighed

Arbejdet med at finde ud af, om man overhovedet skal arbejde videre med et dige for at beskytte mod fremtidige stormfloder, har været i gang i over to år, efter at nogle sommerhusejere henvendte sig til kommunen.

Siden har det vist sig, at der er dyb uenighed i området om, hvorvidt man bør etablere et dige eller ej.

- Jeg havde forventet, at kommunen ville holde et egentligt borgermøde eller debatmøde, hvor debatten ville fylde mindst halvdelen af tiden. Nu har vi fået et informationsmøde, hvor der kun er 35 minutter til spørgsmål, siger Peter Nicolaisen, der er en af de fritidshusejere, der mener, at det er overflødigt at etablere en kystsikring, der kan beløbe sig til en pris på op mod 15-18 millioner kroner.

Han forklarer, at der er samlet underskrifter imod en kystsikring fra foreløbig 295 fritidshusejere i området, og han opfordrer politikere og embedsmænd til at lytte til flertallet og skrinlægge planerne om at sikre området imod kommende stormfloder.

Solid viden

By- og udviklingsdirektør Merete Dissing, der styrede slagets gang ved informationsmødet, rådede dog de utilfredse sommerhusejere til at klappe hesten. Hun understreger, at der efter mødet var god tid for alle fremmødte til at søge yderligere information ved de opsatte stande, hvor medarbejdere fra kommunen, Kystdirektoratet og Niras stod klar til at svare på spørgsmål.

Hun forklarer desuden, at man i kommunen har gode erfaringer med på den slags møder at give lidt tid til spørgsmål og holdningstilkendegivelser og derefter mulighed for at søge mere konkrete oplysninger ved medarbejdere og politikere.

- Vil vil rigtig gerne i dialog, og her tilgodeser vi både dem, der har brug for at komme af med nogle holdninger, og dem, der har brug for svar på konkrete spørgsmål efterfølgende. Vi er optaget af, at folk tager stilling på et solidt grundlag, siger Merete Dissing og tilføjer, at man derfor havde sat god tid af til oplysning om de to konkrete løsninger, som embedsmændene peger på som mulige digeløsninger.

I næste uge sender embedsmændene et forslag til en digeløsning i forhøring hos cirka 550 sommerhusejere. Senere i år tager politikerne så stilling til, om der overhovedet skal arbejdes videre med digeplanerne. Hvis der skal det, kommer der til at foregå en egentlig høring før den politiske beslutning træffes.

Næste alle 400 stole var taget i brug ved informationsmødet om et måske kommende dige. Der er en kæmpe interesse for emnet blandt sommerhusejerne, ligesom der også er uenighed om nødvendigheden af et dige, der skal sikre mod fremtidige stormfloder. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce