Annonce
Indland

Flere indsatte slipper væk fra psykiatrien end fra fængsler

Pressefotos.dk/Ritzau Scanpix
I løbet af et år er 11 dømte og varetægtsfængslede personer stukket af fra retspsykiatriske afdelinger.

Personer, der er varetægtsfængslet eller dømt til behandling på en retspsykiatrisk afdeling, slipper oftere væk end indsatte i landets fængsler og arresthuse.

Det fremgår af en opgørelse, som Danske Regioner har lavet for Jyllands-Posten.

I løbet af et år - fra 1. juli 2018 til 1. juli 2019 - blev der registreret 11 såkaldte rømninger fra retspsykiatriske afdelinger.

Rømninger er ifølge Danske Regioner kendetegnet ved, at "patienter stikker af fra lukkede afsnit og bryder ud på tidspunkter, hvor patienten ikke er tildelt nogen frihedsgrader".

I samme periode blev der registeret ni tilfælde, hvor indsatte i danske fængsler og arresthuse uretmæssigt slap fri.

Fængslerne og arresthusene huser vel at mærke over seks gange så mange dømte og varetægtsfængslede som retspsykiatrien.

Tallene bekymrer politikerne i Folketinget, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder opgørelsen "alarmerende".

- Vi skal til bunds i, hvad det er for nogle typer - og hvordan vi kan få strammet op for sikkerheden, siger han til Jyllands-Posten.

Sikkerheden i retspsykiatrien har været i fokus, efter at det tirsdag lykkedes gerningsmænd at befri den 24-årige Hemin Dilshad Saleh fra en retspsykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus.

Han har en ledende rolle i bandegrupperingen NNV fra Nørrebro i København og var varetægtsfængslet i en sag om et groft overfald.

Hemin Dilshad Saleh var på den retspsykiatriske afdeling i Slagelse, fordi han skulle mentalundersøges.

Retspsykiatriske patienter, som er indlagt på almenpsykiatriske afdelinger, indgår ikke i opgørelsen fra Danske Regioner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce