Annonce
Udland

Flere klatrere omkommer på tætpakkede Mount Everest

Handout/Ritzau Scanpix
I alt ti personer har på godt en uge mistet livet på verdens højeste bjerg, hvor trafikken er særdeles tæt.

Dødstallet fortsætter med at stige på verdens højeste bjerg, Mount Everest, hvor i alt ti personer har mistet livet på lidt over en uge.

En britisk og en irsk bjergbestiger er lørdag bekræftet omkommet af ekspeditionsarrangører og myndighederne.

Fredag blev yderligere en irers død bekræftet.

Den britiske klatrer, 44-årige Robin Fisher, nåede Everests top. Han kollapsede dog blot 150 meter fra toppen på vej ned ad bjerget, oplyser Murari Sharma fra Everest Parivar Expedition.

- Vores guider forsøgte at hjælpe ham, men han døde kort efter, lyder det.

De ti dødsfald den seneste uges tid er dobbelt så mange som i hele 2018.

Der har den seneste tid været flere meldinger om, at det 8848 meter høje bjerg er overfyldt. Det har blandt andet skabt køer nær toppen.

Et billede taget af bjergbestigeren Nirmal Purja viser en tætpakket række af klatrere, der venter på at få lov til at nå Everests top. Billedet har vakt opsigt verden over i takt med det stigende dødstal, skriver BBC.

Natten til torsdag lykkedes det for den danske bjergbestiger Rasmus Kragh at bestige Mount Everest uden brug af medbragt ilt.

Han er den første dansker nogensinde til at lykkes med den bedrift.

Arrangerede ture til Everests top er en vigtig og lukrativ forretning i Nepal.

I den nuværende sæson har Nepal udstedt tilladelser til rekordmange - 381 - klatrere til en værdi af 11.000 dollar per styk - knap 75.000 kroner. De fleste af dem tager turen til toppen sammen med en lokal sherpa.

Omkring 600 personer har i år nået toppen af Everest på den nepalesiske side. Derudover har mindst 140 besteget bjerget fra den tibetanske side.

Dermed kan antallet af personer, der når toppen, overstige sidste års rekord, der lød på i alt 807.

Der er dog begrænset tid tilbage, før vejret ikke længere tilladelser ture til toppen. Det er også en af grundene til den nuværende tætte trafik.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce