Annonce
Tønder

Flere låner alternativt til huset

Flere end tidligere har finansieret deres boligkøb i Tønder Kommune med finansiering fra andre udbydere end realkreditinstitutter og banker. Foto: Kurt Gabs

Selv om banken siger nej, så kan der alligevel være en vej til titlen som husejer. Det har flere lokale fundet ud af, for interessen for alternative lån er i vækst i Tønder Kommune.

Tønder: Hvis banken siger nej til dine planer om at blive boligejer, så kan svaret være, at du må spare mere op. Men der er også en anden metode. Alternative låneformer, hvor pengene kommer fra fonde, pensionsselskaber og private investorer er i særligt 2017 blevet et mere populært alternativ til realkreditlån og banklån. Det fremgår af en analyse fra Udenombanken.dk, der formidler kontakten mellem kommende boligkøbere og långiver.

Således blev der i 2017 lånt for godt 15 millioner kroner på denne måde her i kommunen, mens det var godt syv millioner i 2016 og lidt over seks millioner kroner i 2015. Statistikken er samlet af tal fra i alt otte virksomheder, som formidler lån på denne måde.

Samtidigt er det samlede udbud af boliger stabilt, men der er optimisme at spore - og det er ifølge udviklingsdirektør fra Udenombanken.dk, Søren Scheibye, en del af forklaringen:

- Der er kommet mere gang i handlen i Tønder-området, men vi oplever, at nogle kunder er blevet afvist - her er vi et alternativ, siger han.

Annonce

Sådan virker alternative lån


  • Alternative lån formidles for eksempel af Udenombanken.dk.
  • Renten er med 6-9 procent typisk højere end på et normalt boliglån.
  • Långiveren kan være en fond, en pensionskasse eller en privat investor.

Den enkeltes situation er afgørende

Den traditionelle vej til huskøbet er dog fortsat den klart dominerende. Derfor kan filialdirektør i Sydbank Tønder, Tommy Schneidelbach Pedersen, ikke genkende billedet af et svært lånemarked. Snarere tværtimod.

- Vi vil gerne hjælpe nye boligkøbere. Vi skiller ikke købergrupper fra - men vi føler derimod et ansvar for, at lånet skal tage hensyn til kundens økonomi. Derfor afhænger meget af kunden, fastslår han.

Han hilser dog konkurrencen velkommen:

- Vi byder al konkurrence velkommen, og jeg vil blot understrege, at vi altid gør meget ud af at sikre kunden den rette rådgivning. For uanset hvordan man vender det, så er et huskøb ofte den største investering, folk nogensinde gør i deres liv, siger han og tilføjer:

- Derfor er det afgørende, at der er tænkt over fremtiden, når man indgår et boliglån. En ejendom er jo noget man køber, fordi man gerne vil have sit liv der, understreger Tommy Schneidelbach Pedersen.

Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter er en uafhængig formidler viden om boligøkonomi, og han afviser ikke den alternative vej til husdrømmen.

- Der er mange parametre i spil, når realkreditinstituttet eller banken skal afgøre, om et lån kan gives. Særligt husets omsættelighed er vigtig - og er markedet svagt, så kan banken sige nej, ligesom købers personlige situation kan have indflydelse på beslutningen, fortæller han.

Ikke en mirakelkur

At der er en vej, selv hvis banken siger nej, skal dog ikke ses som en mirakelkur, der kan give et boliglån på trods af en dårlig privatøkonomi, forklarer Søren Scheibye:

- Det er ingen mirakelkur, at man kan gå udenom banken. Vi hjælper primært kunder, der har fået et afslag af mindre årsager. Det kunne være, at køber er selvstændig, og har store udsving i sin indkomst. Det kan få banken til at vurdere, at risikoen er for høj, selv om køber har en sund økonomi. Her kommer vi ind i billedet - men det er klart, at vi også vurderer kreditværdigheden, understreger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce