Annonce
Haderslev

Flere mænd på UC SYDs professionsuddannelser

UC SYD har optaget 25,7 procent flere mænd i 2019 sammenlignet med sidste år. PR-foto
Bortset fra sygeplejerskeuddannelsen er antallet af mandlige studerende på tre af UC Syds største uddannelser steget i år. Og UC Syd har fremgang på områder, som er faldet på landsplan.

Haderslev: Flere mænd er i 2019 optaget på tre af UC SYDs største uddannelser i forhold til 2018. Det drejer sig om uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og socialrådgiver. Sygeplejerskeuddannelsen oplever derimod et fald på otte optagne.

Tallene viser, at læreruddannelsen på UC SYD har optaget 25,7 procent flere mænd i 2019 sammenlignet med sidste år - hvilket svarer til 18 flere studerende.

Pædagoguddannelsen har trods nedgang i det samlede ansøgertal på 2,7 procent optaget 28 flere mandlige studerende i 2019 sammenlignet med 2018; det svarer til en stigning på hele 21,5 pct.

Også socialrådgiveruddannelsen optager flere mænd. Her er der tale om en stigning på 22 procent svarende til ni studerende.

Til gengæld er der så et fald på 34,8 procent i optaget af mænd på sygeplejerskeuddannelsen - fra 23 sidste år til 15 i 2019.

Annonce

En god balance er bedst

Stigningen i optaget af mandlige studerende på de tre uddannelser glæder rektor Birthe Friis Mortensen.

- Vi skal have flere mænd i traditionelle kvindefag og flere kvinder i traditionelle mandefag. Det er godt for studiet og studiemiljøet. Og det er godt for vores aftagere - skolerne, kommunerne, sygehusene og klinikkerne, siger hun i en pressemeddelelse.

UC SYD arbejder på at tiltrække flere mandlige studerende ved at fremhæve mandlige studerende og deres oplevelser af studie og fag.

På landsplan er der optaget 4,6 procent færre mænd på læreruddannelsen, mens der på pædagoguddannelsen er optaget 4,1 procent færre mænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To ejendomme i Kruså ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];