Annonce
Kolding

Flere muskler til Arbejdstilsynet betyder 17 nye stillinger i Kolding

Arbejdstilsynet i Kolding vokser med 17 ansatte fra årskiftet. - ­Det, som ligger i den nye aftale, er, at vi i endnu højere grad skal bruge ressourcerne, hvor de bliver brugt mest effektivt. Vi skal være på de arbejdspladser, hvor der er udfordringer, siger Hanne Sofie Olsen, der er direktør i Tilsynscenter Syd, der ligger i Kolding. Foto: Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet vokser på landsplan med cirka 80 medarbejdere til 680 ansatte. På Tilsynscenter Syd i Kolding, hvor der i dag er cirka 110 medarbejdere, skal der ansættes 17 nye medarbejdere til at føre tilsyn med virksomheder i Sydjylland og på Fyn.

Kolding: Der er udsigt til, at landets arbejdspladser får flere besøg af Arbejdstilsynet de kommende år, når den statslige myndighed vokser med cirka 80 medarbejdere.

17 af de nye medarbejdere får arbejdssted på Tilsynscenter Syd, der ligger i Kolding. Ansættelserne er den første synlige konsekvens af den politiske aftale, der blev indgået i foråret for at styrke arbejdsmiljøet med 460 millioner kroner frem mod 2022, fremgår det af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

De første job bliver slået op i denne uge, og når rekrutteringen er afsluttet, vil der fra årsskiftet være cirka 80 flere medarbejdere fordelt på landets tre tilsynscentre og på det faglige center i København. Ifølge tilsynsdirektør på Tilsynscenter Syd, Hanne Sofie Olsen, kan den statslige myndighed sagtens få plads til de 17 nye medarbejdere i Kolding.

- Vi kan sagtens være i de nuværende lokaler i Kolding, for de nye medarbejdere skal være ude på arbejdspladserne. Det er der, vi skal skabe en effekt, hvis der er overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er der, vi kan give råd og vejledning om arbejdsmiljø, siger Hanne Sofie Olsen.

Annonce

- Vi kan sagtens være i de nuværende lokale i Kolding, for de nye medarbejdere skal være ude på arbejdspladserne. Det er der, vi skal skabe en effekt, hvis der er overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Hanne Sofie Olsen, direktør Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Syd

Flere besøg

Den politiske aftale blev indgået i april af alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten, og den kom efter flere år, hvor der er skåret ned i Arbejdstilsynet, lyder det fra beskæftigelsesministeren i pressemeddelelsen. Det er første gang siden 2007, at Arbejdstilsynet ansætter i så stor skala.

- Dette er et første og vigtigt skridt i genopretningen af Arbejdstilsynet og en styrket arbejdsmiljøindsats efter flere år med markante nedskæringer. Jeg er glad for, at Arbejdstilsynet nu får flere muskler til at løfte sin opgave og til at gøre mere for at forebygge dårligt arbejdsmiljø. Det gælder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, stress, ulykker og nedslidning på landets arbejdspladser, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Målrettet indsats

Med flere ansatte på blandt andet Tilsynscenter Syd betyder det, at der er større sandsynlighed for, at virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø vil få besøg af Arbejdstilsynet, lyder det fra Hanne Sofie Olsen, der er tilsynsdirektør ved Tilsyncenter Syd.

- De nye medarbejdere i Kolding skal være med til at føre tilsyn på virksomheder, hvor der er behov for, at Arbejdstilsynet er til stede. Vores hovedopgave er at sørge for, at der ikke er nogen, der bliver udsat for en arbejdsulykke, og at folk ikke bliver nedslidt, når de er på arbejde. Et af kodeordene er forebyggelse, og her handler det om, at arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt. Det, som ligger i den nye aftale, er, at vi i endnu højere grad skal bruge ressourcerne, hvor de bliver brugt mest effektivt. Vi skal være på de arbejdspladser, hvor der er udfordringer, siger Hanne Sofie Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce