Annonce
Erhverv

Flere og flere seniorer springer ud som iværksættere

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Over 2500 nystartede firmaer havde i 2017 en person på 55 år siddende for bordenden.

Et stigende antal seniorer vælger at gå iværksættervejen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Lederne, der er interesseorganisation for ledere og andre betroede medarbejdere.

Opgørelsen bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser, at 2594 personer over 55 år startede deres eget firma i 2017. Dermed udgjorde de 14,4 procent af alle nystartede virksomheder.

Det er en stigning i forhold til 2014, hvor 2212 virksomheder blev stiftet af folk over 55 år. Det svarede til 13 procent af alle nye firmaer.

Fra 2014 til 2017 er der derved sket en stigning på 17,3 procent i antallet af personer over 55 år, som vælger at starte egen virksomhed.

- Det store antal iværksættere lidt oppe i alderen afspejler, at vi er aktive i flere år end tidligere. Det er meget glædeligt, at et stigende antal danskere i de lidt ældre aldersgrupper har mod på at starte for sig selv, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne.

Undersøgelsen viser også, at når seniorerne starter deres egen virksomhed, så har de gennemsnitligt efter fem år en omsætning på 3,9 millioner kroner.

Det er ret højt sammenlignet med andre aldersgrupper, der starter virksomhed.

Generelt er seniorer også dygtige iværksættere, mener Henrik Bach Mortensen. Muligheden for at springe ud som iværksætter bør derfor italesættes mere, lyder det.

- Det handler først og fremmest om at fortælle den gode historie. Jeg tror, vi alle sammen har opfattet folkepensionsalderen som et helt automatisk tidspunkt for, hvornår man skal forlade arbejdsmarkedet.

- Men flere og flere har det heldigvis godt, når de når pensionsalderen, og flere og flere ønsker fortsat at være en del af arbejdsfællesskabet. Og det er det, vi kan se på tallene, siger Henrik Bach Mortensen.

Direktøren for Lederne er medlem af den såkaldte seniortænketank, som den tidligere VLAK-regering nedsatte for at få flere seniorer i arbejde.

Henrik Bach Mortensen er glad for, at den nye S-regering har valgt at holde fast i tænketanken. Den forventes at aflevere sine anbefalinger inden nytår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce