Annonce
Udland

Flere omkomne fundet efter forlis ud for Tunesien

Anis Mili/Ritzau Scanpix
Hjælpeorganisation frygter, at over 80 mennesker er døde, efter at en båd med migranter forliste ved Tunesien.

Antallet af omkomne i forbindelse med en båd fuld af migranter, der i sidste uge forulykkede ud for Tunesiens kyst, er steget til 72.

Det oplyser Røde Halvmåne i Tunesien.

Hjælpeorganisationen frygter, at det endelige antal dødsofre for ulykken kan overstige 80.

I givet fald vil det være en af de værste ulykker nogensinde med en migrantbåd.

Båden kæntrede i farvandet ud for Tunesien for en uge siden, efter at den var stævnet ud fra nabolandet Libyen med kurs mod Europa.

Fire overlevende, der er de eneste, der er reddet op af vandet, har fortalt den tunesiske kystvagt, at der var 86 om bord på båden.

Da båden kæntrede, reddede en tunesisk fisker fire migranter, der var om bord på den overfyldte båd. En af dem døde på hospitalet.

Libyens vestkyst bliver flittigt brugt som afgangssted for migranter, der håber på at komme til Europa.

Tusindvis af migranter drukner årligt i forsøget på at komme over Middelhavet.

I år er antallet af omkomne lavere. Det skyldes især de bestræbelser på at forhindre migranterne i at tage af sted fra Libyen, som EU støtter.

Foreløbig menes 682 migranter at være omkommet på Middelhavet i år, vurderer Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

65 migranter med kurs mod Europa fra Libyen druknede i maj, da også deres båd kæntrede ud for Tunesien.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce