Annonce
Danmark

Flere partier åbner for at trække Danmark ud af PostNord

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Transportministeriet vil senest til marts undersøge konsekvenserne af at trække Danmark ud af PostNord.

Flere partier åbner for at trække Danmark ud af PostNord og i stedet lave en national plan for omdeling af breve og pakker.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Tiden er løbet fra det overstatslige samarbejde. Den post, der er i Danmark, må vi håndtere internt i Danmark, siger postordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Ifølge et notat fra Transportministeriet, som avisen er i besiddelse af, vil ministeriet senest til marts undersøge konsekvenserne af at trække Danmark ud af PostNord. Både hvad angår økonomi og personale.

Venstre har tidligere advaret mod en sådan skilsmisse, men partiet har ændret kurs.

- Overordnet set er jeg ikke sikker på, at den nuværende konstruktion er den bedste for fremtiden, siger postordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Jyllands-Posten.

Han er overbevist om, at digitaliseringen i Sverige vil tage til i styrke de kommende år. Det, mener han, vil presse den samlede økonomi i PostNord og dermed også blive en belastning for den danske statskasse.

De Radikale er ikke afvisende over for at trække Danmark ud af PostNord.

- Jeg synes, at man skal overveje det, hvis der er nogle fordele i det. Det er et forslag, som vi skal se på, siger postordfører Andreas Steenberg (R) til avisen.

De Konservatives Niels Flemming Hansen kalder en skilsmisse for "en interessant tanke, men vi vil gerne lige kende prisen på den".

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke kommentere en mulig skilsmisse, så længe der pågår politiske drøftelser om den fremtidige befordringspligt.

Den danske regering ejer 40 procent af PostNord, mens den svenske regering ejer de øvrige 60 procent.

PostNord blev stiftet i 2009 som en fusion af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce