Annonce
Esbjerg

Flere partiers valgplakater smidt i naturen

Et udvalg af valgplakater i Marbæk Plantage. De er nu samlet sammen af en De Konservatives frivillige hjælpere. Privatforo.
Et rigt varieret udbud af valgplakater er blevet fundet smidt i Marbæk Plantage i Esbjerg. EP-kandidat fra De Konservative ærgrer sig.

Esbjerg: "Øv!. Jeg kommer aldrig til at forstå de mennesker, der har et behov for at vandalisere og ødelægge andre menneskers ting! Så endda oveni hatten at dumpe pap og plast i naturen ude i Marbæk på denne måde, det er jo fuldstændigt langt ude!"

Sådan skriver den 26-årige kandidat til Europa-Parlamentsvalget, Dino Selimović (K) fra Esbjerg, i et Facebook-opslag, der er ledsaget af en større bunke valgplakater fra forskellige partier. Plakaterne, der relaterer sig til både EP-valget og folketingsvalget, er nedtaget af ukendte gerningsmænd og dumpet i naturskønne Marbæk Plantage.

De er dog nu samlet ind af en af de frivillige, der hjælper til med Dino Selimović valgkampagne, så de respektive ejermænd kan afhente dem i det tværpolitiske hus i Esbjerg senere i dag.

Annonce

Afstraffelse

Dino Selimović ærgrer sig over, at der er nogen, der tilsyneladende føler behov for at give udtryk for sådan en disrespekt over for politikerne generelt.

- På det seneste har vi set, at det er gået ud over en række politikere fra forskellige partier, så det er jo en form for kollektivt hærværk, en protest mod og en afstraffelse af det etablerede system. Sådan opfatter jeg det. Det kan sagtens være, at der sidder individer rundt omkring, der er trætte af politikere og forsøger at komme ud med deres frustrationer, men jeg forstår ikke, man ikke kan have respekt for valg og demokrati. Jeg synes, det er så ærgerligt, vi er på vej ud ad den vej, og jeg tror, det er vigtigt, at vi kollektivt i det offentlige rum lægger afstand til den slags - uanset hvilke partier, det måtte ramme. Jeg slutter mig helt til opfordringen fra folketingskandidat Anders Kronborg (S) om, at man istedet henvender sig og tager en sober debat om de ting, man er utilfreds med fremfor at øve hærværk, siger Dino Selimović.

Tidligere tilfælde

Tidligere tirsdag kom det frem, hvordan to af Anders Kronborgs bannere, der var ophængt på Parkvej i Esbjerg i private haver, er blevet udsat for hærværk. Og i begyndelsen af maj kunne JydskeVestkysten fortælle, hvordan folketingskandidat og byrådsmedlem Susanne Dyreborg (DF) har været udsat for både indbrud, tyveri og hærværk på sin bopæl.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce