Annonce
Indland

Flere politikere oplever hærværk mod valgplakater

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Natten til søndag har flere politikere oplevet hærværk mod deres valgplakater, der blev hængt op lørdag.

Enkelte er overmalede, nogle knækkede og andre flået ned. Det er skæbnen for en række af Peter Skaarups (DF) valgplakater.

Mindst 30 af Dansk Folkeparti-politikerens valgplakater på Østerbro i København er blevet ødelagt over natten af ukendte gerningsmænd.

- Værst af alt er det udtryk for, at der er nogle mennesker, der ikke accepterer andres synspunkter, hvilket er direkte i modstrid med demokratiets grundprincipper, siger Peter Skaarup.

- Min bøn er, at man begynder at debattere på holdninger og synspunkter frem for på hærværk.

Peter Skaarup fortæller, at DF's partisekretær vil politianmelde hærværket mod plakaterne.

Problemet med hærværk mod valgplakater ses flere steder i landet.

I Sønderborg er den socialdemokratiske politiker Benny Engelbrechts valgplakater ligeledes blevet udsat for hærværk.

Søndag morgen blev han ringet op af et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, som fortalte ham, at en række af hans plakater var blevet revet ned.

I alt 16 af Engelbrechts plakater er blevet ødelagt i den centrale del af Sønderborg. Plakaterne var helt og delvist revet ned, så nogle af dem dels var gået i stykker, mens andre hang med bagsiden ud af.

- Det er en påmindelse om, at der desværre er kræfter, der ikke helt respekterer den del af demokratiet, der handler om valg og valgkamp, siger Engelbrecht, der har foretaget en politianmeldelse af hærværket.

Også på Fyn har ukendte gerningsmænd været på spil. Her oplevede Alternativets 19-årige folketingskandidat Fabian Davidsen, at hans valgmateriale blev ødelagt.

- I nat blev jeg bekendt med, at min plakat var blevet hevet ned, sat ild til og delt på Snapchat, skriver Davidsen på Twitter, hvor han har delt et billede af en valgplakat med ild i.

- Rystende at se sig selv gå op i flammer på den måde. Det er en hån mod den nye politiske kultur og en krænkelse mod demokratiet.

Folketingspolitikernes valgplakater har været i bybilledet siden lørdag klokken 12.00, hvor det blev tilladt at sætte dem op frem mod folketingsvalget 5. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce