Annonce
Indland

Flere sorte adoptioner

Hvert år får op mod 45.000 børn rundt om i verden nye udenlandske forældre gennem lovlig adoption. Men det tager både lang tid og koster mange penge. Derfor foregår der en omfattende ulovlig handel med børn i flere lande.

- Vi ved, at handel med børn til adoption finder sted. Man taler meget om handel med prostituerede, som efterhånden er veldokumenteret. Og der er ingen grund til at tro, at køb og salg af børn er en mindre industri, fortæller direktør i AC International Børnehjælp, Jørgen-Ulrich Raunskov. Også danskere er blevet snuppet i forsøg på ulovlig adoption. Flere voksne har efter ophold i blandt andet Thailand taget børn med hjem til Danmark, hvor de har forsøgt at gennemføre en såkaldt privat fremmedadoption. Men i Danmark spørger Justitsministeriet altid afgiverlandets myndigheder, om de har givet tilladelse til adoptionen. Børnene er efterfølgende blevet returneret til de retmæssige forældre i hjemlandet, mens danskerne er blevet retsforfulgt her i landet.

- Vi bliver konstant ramt af skandaler med børnehandel fra illegale kredse. Derfor tager det så lang tid og koster så mange penge at blive forældre til et adoptivbarn, fordi vi er nødt til at være helt sikre på, at vi ikke formidler adoption med børn, der ikke er opgivet frivilligt af forældrene. Det kræver et enormt papirarbejde at kunne give den garanti, siger Jørgen-Ulrich Raunskov.

Det sker også for at sikre danske adoptivforældre mod, at de biologiske forældre pludselig gør krav på barnet.

Kontrollen intensiveres

Ingen tør med sikkerhed at sætte tal på, hvor mange børn der årligt bliver illegalt adopteret. Men lande som Vietnam, Guatemala og Filippinerne er berygtet for en omfattende illegal handel med børn.

Trods voldsomt pres på Guatemala er landet stadig et rent slaraffenland for ulovlig handel med børn. Hvert år forsvinder i hundredvis af børn ud af landet. Nogle til ulovlige adoptioner, mens andre sælges som børneslaver.

For danskere er det dog ikke længere så ligetil at købe sig til et barn i udlandet.

I de lande, hvor de to danske adoptionsbureauer, AC International Børnehjælp og DanAdopt formidler børn fra, skal private fremmedadoptioner nemlig gå igennem de to organisationer, der tjekker barnets baggrund inden, der kan gives tilladelse til udrejse.

For nogle er fristelsen om at kunne vælge et barn efter øjen- og hårfarve, køn og alder dog stadig så stor, at de vælger at adoptere privat fra lande, hvor en håndfuld sedler under bordet kan løse papirarbejdet og give de rigtige stempler i et rasende tempo. Prisen på en ulovlig adoption svinger fra land til land, men ligger sjældent under 100.000 kroner. Den fattige mor i hjemlandet får højst nogle få tusinde kroner - hvis hun da overhovedet får noget. Resten går til bagmænd.

- Der er mange onde hensigter med børn, og det at ville købe sig til et barn, er en af dem, siger direktør i AC International Børnehjælp, Jørgen-Ulrich Raunskov.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen-fotograf bag kameraet i ny komedie

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce