Annonce
Sydjylland

Flere spædbørn overlever det første leveår

Stadig flere spædbørn er i live et år efter deres fødsel i Region Syddanmark. Det skyldes den alment tekniske udvikling, mener Gorm Greisen, der er overlæge på Rigshospitalets neonatalafdeling. Arkivfoto: Colorbox
Flere spædbørn end tidligere er i live mindst et år efter deres fødsel i Region Syddanmark. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Der er i dag flere spædbørn, som er i live mindst et år efter deres fødsel, end der var for 20 år siden i Region Syddanmark. Det viser tal fra eSundhed, der er Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

I 1997 var 88 levendefødte spædbørn døde et år efter deres fødsel. 57 af spædbørnene døde inden for den første uge. Yderligere 31 spædbørn var døde et år efter deres fødsel.

I 2017 var i alt 47 spædbørn døde et år efter fødselen. En uge efter fødslen var 33 spædbørn døde, mens yderligere 14 var døde efter et år.

Mange af dødsfaldene sker ifølge Gorm Greisen, der er overlæge på Rigshospitalets neonatalafdeling, fordi fødslerne sker for tidligt. Det betyder, at spædbørnene har umodne organer ved fødslen og dermed en større risiko for ikke at overleve.

- Den hyppigste dødsårsag blandt børn i Danmark er en for tidlig fødsel. Der er ikke mange børn, som dør her i landet, men i statistikken over børnedødelighed fylder for tidligt fødte spædbørn mest, siger han.

Når et barn bliver født for tidligt, klarer mange sig fint senere i livet, men der er også en gruppe, som har brug for hjælp.

- Hvis man er født for tidligt, så er der en øget risiko for en række senfølger. Eksempelvis i hjernen, hvor man kan have en dårlig motorik, spastisk lammelse, problemer med intelligensen, dårligt syn og dårlig hørelse, siger han.

Annonce

Fakta

Børnedødelighed i Region Syddanmark er faldene.

Tendensen er den samme i resten af Danmark

I gennemsnit dør lige omkring 4 spædbørn ud af 1000 i Danmark inden for det første år af sin levetid.

For tidlig fødsel er den hyppigste år til spædbarnsdød i Danmark.

Tallene er uden dødfødte børn, som defineres ved, at der ikke er nogen tegn på liv efter fødslen.

Definitionen på et spædbarn er fra 22. graviditetsuge og frem til det første leveår.

Alment tekniske udvikling

Gorm Greisen tilskriver faldet i antallet af spædbørnsdødsfald som en del af den alment tekniske udvikling.

- Ligesom på en række andre områder, så er udviklingen, at man også hele tiden bliver lidt bedre på det her område. Det gør, at der nu også er flere tidligt fødte, som overlever, siger han.

Når det kommer til spædbørnsdødelighed, er lande som Estland og Montenegro placeret over Danmark.

- Det hænger sammen med, at man i Danmark definerer et levende barn ved fødslen som et spædbarn, der viser selv de mindste tegn på liv. Der er en lille gruppe, som bliver født så ekstremt for tidligt, at de ikke har en chance for at overleve, men de tæller også med i statistikken for Danmark. I Danmark dør omkring 4 spædbørn ud af 1000. Andre steder i verden er der 8, 10 eller 20 per 1000, siger Gorm Greisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce