Annonce
Sønderborg

Flere tager færger mellem Als og Fyn

Flere bilister tager færgen mellem Als og Fyn.Arkivfoto: Søren Gylling

AlsFærgen fortsætter vækst i antallet af transportere køretøjer.

Fynshav: Stadig flere passagerer tager færgen mellem Fynshav og Bøjden.

Det viser de nyeste trafiktal fra Rederiet Færgen, der står for ruten.

I oktober blev der overført i alt 10.892 personbiler via AlsFærgen mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als. Der er tale om en stigning på 1,2 procent sammenlignet med den tilsvarende periode i 2016, som vel at mærke også var en periode med vækst.

I 2017 er der fra januar til oktober overført i 113.929 personbiler via AlsFærgen. Det er en stigning på 0,9 procent sammenlignet med den tilsvarende periode i 2016, hvor der også var vækst i forhold til året før.

Rutens trafiktal fik et solidt boost i 2014 i forbindelse med markeringen af 150-året for slaget ved Dybbøl Mølle. De mange arrangementer trak interesserede turister til området, hvilket også gav en markant øget trafik via AlsFærgen. Og trafiktallene er faktisk fortsat med at stige lige siden.

- Vi kan konstatere, at rutens trafiktal har været støt stigende siden 2014. Det skyldes delvist et forbedret færgekoncept og delvist, at turismeorganisationerne på begge sider af vandet har været dygtige til at fortælle om Als og Fyn som gode ferie- og oplevelsesdestinationer. Imidlertid er hovedforklaringen, at mange simpelthen er blevet trætte af at sidde i kø på motorvejene. I stedet bruger de overgangen mellem Fyn og Sydjylland som en genvej, hvor de ifølge vores kundeundersøgelser hellere vil slappe af eller arbejde på færgen i stedet for at spilde tiden på motorvejen, siger Færgens salgs- og marketingchef Lindy Kjøller i en pressemeddelelse.

Han peger også på, at Rederiet Færgen i 2015 indviede en ny AlsFærge, hvilket fordoblede kapaciteten på ruten. Derudover er ruten blevet omfattet af Brobizz-ordningen, hvilket har gjort indtjekning lettere og mere fleksibel.

Lindy Kjøller forventer, at færgeruten vil opleve yderligere popularitet, når prisen for at benytte Storebæltsforbindelsen over de kommende tre år løbende bliver sænket.

Planen er således, at billetten i 2020 vil være 25 procent billigere end i dag, hvilket efter al sandsynlighed vil skabe endnu mere kø og travlhed på motorvejene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce